Hagelskjær tager to år mere i VB

Thomas Hagelskjær står foreløbig noteret for 20 kampe for VB. Arkivfoto: Yilmaz Polat

Hagelskjær tager to år mere i VB

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Thomas Hagelskjær sluttede sæsonen som første-målmand i Vejle Boldklub, men der er åben kamp om pladsen.

Vejle: Vejle Boldklub og Thomas Hagelskjær forlænger samarbejdet med yderligere to sæson.

Den 24-årige målmands nu tidligere aftale løb blot yderligere en månedstid, men nu er Hagelskjær på kontrakt i Nørreskoven til sommeren 2021.

- Han gjorde det godt i de kampe, han spillede, og han viste, han er klar, når vi har brug for ham, siger Jacob Krüger, teknisk chef i Vejle Boldklub, og fortsætter:

- Og så rejste han sig flot efter den fejl, han lavede i vores kamp i Esbjerg.

Da VB afsluttede Superligaens grundspil i Esbjerg, tabte VB med 2-1, efter Thomas Hagelskjær i en upresset situation mistede bolden til vestjydernes Joni Kauko, som let scorede og afgjorde kampen.

Thomas Hagelskjær sluttede sæsonen 2018/19 som førstemålmand, og i alt blev det til 15 kampe, hvor af de to var som indskifter. I alt står han noteret for 20 kampe for Vejle Boldklub.

Åben kamp om pladsen

Jacob Krüger kalder Thomas Hagelskjær en målmand, som siden skiftet fra AGF til VB i 2017 har udviklet sig i positiv retning, og der er efter Krügers vurdering mulighed for at bygge yderligere på.

VB råder for nuværende over tre målmand til den kommende sæson, da både Pavol Bajza og Gianluca Zanette fortsat er på kontrakt.

- Det bliver næste sæson konkurrence om målmandsposten, som der bliver om alle de øvrige positioner på holdet, siger Jacob Krüger.

Thomas Hagelskjær kom til VB i sommeren 2017 fra AGF og fungerede i sin første sæson i klubben som substitut for førstemålmand Pavol Bajza.

I den netop overståede sæson indledte Hagelskjær som andenmålmand, men mod slutningen af efteråret erobrede han pladsen fra Pavol Bajza. Ved forårets indledning var Bajza tilbage som førstekeeper, men efter en skade til Bajza overtog Hagelskjær igen pladsen i målet og bevarede den sæsonen ud.

Hagelskjær tager to år mere i VB

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce