Komisk selvmål sikrer sen fransk U21-sejr over England


Komisk selvmål sikrer sen fransk U21-sejr over England

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Phil Foden lignede en matchvinder, men med to mål i slutfasen vandt Frankrig med 2-1 over England.

Den engelske back Aaron Wan-Bissaka indtog ufrivilligt en hovedrolle, da England tirsdag aften tabte stormødet mod Frankrig ved U21-EM med 1-2.

I det femte minut af dommerens tillægstid skulle han forsøge at cleare en bold på vej ind mod målmand Dean Henderson, men komisk og klodset sparkede Wan-Bissaka bolden op i eget nettag.

Dermed løb Frankrig med alle tre point efter to mål i slutfasen. Seks minutter tidligere havde franskmændene udlignet ved Jonathan Ikone.

Indtil de to sene fuldtræffere lignede Phil Foden en matchvinder.

Franskmændene havde nemlig været uskarpe og haft svært ved at passere en velspillende Dean Henderson i det engelske mål.

Franskmændene brændte et straffespark i hver halvleg. Henderson reddede det første forsøg fra Moussa Dembele, mens Houssem Aouar sparkede sit straffespark på stolpen i anden halvleg.

De to Lyon-spillere var ikke de eneste syndere på det franske hold. Mellem de to straffespark forsømte det franske forsvar nemlig at gøre noget ved rapfodede Phil Foden.

Manchester City-talentet drev forbi flere franske spillere med bolden, før han sparkede den hårdt og fladt forbi tre forsvarsspillere og målmand Paul Bernardoni, så England kom i front i det 54. minut.

Otte minutter senere blev England reduceret til ti mand. Leicester-spilleren Hamza Choudhury kom alt for hårdt og sent ind i en tackling på Jonathan Bamba, hvilket gav et direkte rødt kort, et straffespark til Frankrig og medførte en udskiftning af en medtaget Bamba.

Straffesparket blev brændt af Aouar, men takket være de to sene mål endte det hele alligevel lykkeligt for en af turneringens favoritter.

Tidligere tirsdag vandt Rumænien med 4-1 over Kroatien i gruppens første kamp. Esbjerg-angriberen Adrian Petre var blandt rumænernes målscorere.

Fredag venter anden spillerunde i gruppe C. Her skal England møde Rumænien, mens Frankrig og Kroatien mødes i den anden kamp.

Komisk selvmål sikrer sen fransk U21-sejr over England

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce