Landsholdets ledere skal træde frem i Simon Kjærs fravær

Christian Eriksen er en af de spillere, der skal sørge for, at anfører Simon Kjærs fravær ikke får betydning mod Wales. Billedet her er taget lige før torsdagens træning i Cardiff.

Landsholdets ledere skal træde frem i Simon Kjærs fravær

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Simon Kjær er muskelskadet og ikke med, når Danmark møder Wales. Det skal nok gå, beroliger Hareide.

Fodboldlandsholdet arbejder ud fra devisen, at mange små ledere er bedre end en enkelt, tydelig frontfigur på banen.

Derfor ser hverken spillere eller trænere det som en stor udfordring, at landsholdet i fredagens potentielt afgørende Nations League-kamp mod Wales må undvære anfører Simon Kjær for første gang i en betydende landskamp siden oktober 2013.

Det er naturligt og forventeligt, at holdets andre verbale eller fodboldmæssige ledere som Kasper Schmeichel, Christian Eriksen eller Thomas Delaney træder frem, så holdkammeraterne ikke mærker, at den sædvanlige overstyrmand er væk.

Det siger landstræner Åge Hareide, som ikke offentligt har meldt ud, hvem der formelt bliver anførervikar.

- Det er ikke nogen prekær situation for os at skulle udpege en midlertidig anfører. Vi har rutinerede folk alligevel, og jeg har en klar forventning om, at man vil kunne se, at de leder holdet, siger nordmanden.

Med 85 A-landskampe er Simon Kjær den aktive spiller med flest optrædener i nationaldragten. Af de nuværende landsholdsspillere er det kun Mathias "Zanka" Jørgensen, der var inde omkring landsholdet, før Simon Kjær kom med.

Så hvis Åge Hareide skulle blive lidt nervøs over at undvære sin anfører, så er det, fordi holdkammeraterne har været vant til, at Kjær altid er der.

- Simon er anfører i kraft af sin tilstedeværelse, for den giver en tryghed for de andre. Det er egentlig det sværeste at erstatte.

- Men på banen har vi spillere i forsvaret, der har spillet mange kampe, så jeg er ikke bange for, at vi ikke kan klare os. Holdet vil fungere defensivt uafhængigt af, om Simon Kjær er der eller ej, siger Åge Hareide.

Christian Eriksen mener, at det sværeste at erstatte er den aura og status, som Kjær har blandt sine holdkammerater - særligt uden for banen, hvor han er en slags faderfigur.

- Simon siger ikke så helvedes meget, men når han endelig siger noget, så er det for det meste noget klogt. Han er en person, vi lytter til. Han har en masse erfaring, man kan læne sig opad.

- Det er vigtigt, at når anføreren siger noget, så er det sandt, og det er noget, man kan tage til sig. Det er nok den sværeste ting at undvære, for i forsvaret har vi andre gode spillere, som kan klare den del, når han ikke er der, siger Christian Eriksen.

Senest landsholdet måtte klare sig uden Kjær i startopstillingen var i en testkamp mod Tyskland i juni 2017, hvor han blev sparet.

Landsholdets ledere skal træde frem i Simon Kjærs fravær

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce