Linette fra Vejle har kvalificeret sig til en af verdens mest prestigefulde turneringer

Linette Holmslykke har kvalificeret til en stor, afsluttende college-turnering i USA efter en fantomrunde, hvor hun ellers var dehydreret. Privatfoto

Linette fra Vejle har kvalificeret sig til en af verdens mest prestigefulde turneringer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

23-årige Linette Holmslykke fra Vejle har kvalificeret sig til finalerunden i en stor golfturnering i USA. Nu skal hun dyste mod 131 andre deltagere i den afsluttende afdeling.

Kentucky: Linette Holmslykke havde det ikke godt. Dehydreret og afkræftet gik hun ud til anden runde af konferencefinalen i NCAA regional - en stor amerikansk golfturnering for college-hold.

- Jeg havde det sådan, at det her skulle jeg bare igennem, siger hun.

Dagen forinden havde hun klaret sig nogenlunde i første runde med 71 slag, men denne dag så ud til at blive umulig at komme igennem på samme måde. Simpelthen fordi hendes fysiske forfatning var på et lavpunkt.

- Jeg fik noget vand af vores fysiske træner, og så fik jeg det en smule bedre. Men havde det stadig sådan, at jeg bare skulle klare mig igennem, siger Linette Holmslykke.

Resultatet af anstrengelserne blev en fantomrunde: De 18 huller blev tilbagelagt i 65 slag - syv slag under banens par og tre slag under de mål, som Linette Holmslykke inden turneringen havde sat for sig selv. Hvordan det skete, kan hun ikke rigtig forklare. Men faktum er, at hun med indsatsen sprang fra en 34.-plads og op til en delt førsteplads.

- Jeg kan huske, at jeg blev spurgt bagefter, om jeg havde det godt derude. For de mente jo selvfølgelig, at jeg lignede en, der havde det godt. Og det havde jeg bare overhovedet ikke, siger hun og griner.

- Jeg lavede birdies på to af de sidste tre huller. Og det var jeg slet ikke klar over, da jeg stod i det. Det fandt jeg først ud af bagefter, siger hun.

Birdies i golf betyder, at man går et slag under hullets par.

Jeg kan huske, at jeg blev spurgt bagefter, om jeg havde det godt derude. For de synes jo selvfølgelig, at jeg lignede en, der havde det godt. Og det havde jeg bare overhovedet ikke.
Linette Holmslykke, golfspiller fra Vejle
Linette Holmslykke fra Vejle Golf Klub er netop blevet færdig med fire års uddannelse i USA. Hun kroner turen med en stor turnering. Privatfoto
Linette Holmslykke fra Vejle Golf Klub er netop blevet færdig med fire års uddannelse i USA. Hun kroner turen med en stor turnering. Privatfoto

De er gode

Linette Holmslykke endte som samlet toer efter en udmærket tredje og afgørende runde og kvalificerede sig dermed til NCAA Nationals, som er en stor afsluttende college-turnering i Fayetville, Arkansas. Præmien til vinderen er en invitation til en afdeling af kvindernes PGA-Tour. En stor gulerod for en ung spiller, som indtil videre ikke har kunnet leve af sin sport.

Præmiens statur siger noget om hvilken turnering, der er tale om. NCAA Nationals anses som en af de mest prestigefulde amatør-turneringer i verden.

- Jeg har ingen anelse om, hvor gode mine chancer er for at vinde. Det må jeg være helt ærlig at sige, siger Linette Holmslykke.

Det ligger dog fast, at hun skal op imod nogle af de største talenter i golf.

- Jeg ved, at nogle af dem er rigtig gode, så jeg tager det egentlig mest som en oplevelse. I år har jeg ikke vundet nogen turneringer. Jeg er blevet nummer seks i 12 turneringer. Måske er det nu, at jeg endelig skal blive nummer et. Det ville være et godt tidspunkt, siger hun.

College-sport i USA er stort, men springet op til en tilværelse som professionel golfspiller svarer for Linette Holmslykke til at forsøge at springe op på månen fra Himmelbjerget.

- Det kræver, at man selvfølgelig er dygtig. Men det kræver også mange penge, fordi man selv skal betale for rejserne og for at deltage i turneringerne. Det har jeg ikke råd til, konstaterer Linette Holmslykke.

Hun er netop blev færdiguddannet som økonom i USA efter fire års uddannelse på Murray State i Kentucky. At hun har kvalificeret sig til NCAA Nationals er en unik bedrift, for det er hun den første fra netop den skole, der har gjort.

- Jeg tager turneringen som en rigtig fed afslutning på min tid i USA. Jeg er glad for, at jeg lige når at få den oplevelse med, siger hun.

Linette Holmslykke vender tilbage til Vejle Golfklub til juni og spiller med klubbens kvindehold. Privatfoto
Linette Holmslykke vender tilbage til Vejle Golfklub til juni og spiller med klubbens kvindehold. Privatfoto

Følger Vejle på afstand

Efter fire år i USA bliver det noget nyt at skulle retur til Danmark. Hun kommer fra Vejle og spiller for Vejle Golf Klub, når det kan lade sig gøre. Sidste år var hun med i et par kampe i danmarksturneringen for hold, da hun var hjemme på sommerferie. Fra en afstand på knap 7000 kilometer har hun fulgt ivrigt med i Vejle Golf Klubs sæsonstart.

Det er gået godt med lutter sejre.

- Det har været fedt at kunne følge med på afstand og se, at Vejle klarer sig flot. Det er dejligt, at det går sådan, når nu man ikke selv kan være med til at hjælpe, siger hun.

Derfor glæder hun sig også til at komme hjem permanent, selvom afskeden med USA bliver hård.

- Jeg vil helst ikke sige så meget om det. Selvfølgelig bliver det trist. Murray State har gjort meget for mig personligt og også i forhold til min golf. Og det er jo altid svært at stoppe et sted, som har betydet noget for en, siger hun.

Om hun kommer til at jage en golfkarriere, kan hun ikke svare på endnu.

- Nu skal jeg først hjem og arbejde, og så må vi se hvor mange penge, jeg kan skrabe sammen. Jeg kommer til at stille op i nogle turneringer i Danmark, og jeg kommer jo også til at spille for Vejle, siger hun.

NCAA Nationals begynder den 17. maj og slutter den 22. I alt er der 132 deltagere fra colleges over hele USA.

Vejle Golf Klub spiller kampe den 15.-16. juni og 17.-18. august. I begge vil Linette Holmslykke repræsentere klubben.

Linette fra Vejle har kvalificeret sig til en af verdens mest prestigefulde turneringer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce