Lykkelig VB-helt: Det var et virkelig vigtigt mål

Gustaf Nilsson efter sin livsvigtige scoring mod Vendsyssel. Han har et ry for at lave mål, når det virkelig gælder. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Lykkelig VB-helt: Det var et virkelig vigtigt mål

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gustaf Nilsson var lykkelig over hans afgørende mål mod Vendsyssel. Også i Silkeborg scorede han vigtige mål, da det blev alvor i bunden i sidste sæson.

Vejle: Gustaf Nilsson blev helten for VB, da han inde i dommerens overtid steg til vejrs og leverede et perfekt hovedstød, som gav VB et point mod Vendsyssel. Et point, som holder klubben i live i bunden og har den sidegevinst, at der atter er håb i Nørreskoven.

- Det var virkelig vigtigt, og jeg er virkelig glad. Jeg så, der kom en høj bold ind til mig, og det første, jeg tænkte var, at jeg ikke skulle stå offside. Og så ramte jeg den bare perfekt, sagde den storsmilende svensker.

Han har efterhånden et ry for at lave vigtige mål, når det spidser til i bunden. Det samme gjorde han i Silkeborg i sidste sæson.

- Jeg håber, at jeg kan gøre det igen for VB. Der er kommet en ny træner ind med en ny energi, og nu skal vi arbejde hårdt for at udnytte det, sagde Gustaf Nilsson.

Han kan ikke være med i den næste kamp mod Esbjerg, fordi han modtog et gult kort. Et hårdt et af slagsen, mente han. Det skete på sidelinjen, hvor Nilsson gik til en modstander.

- Jeg prøver at få bolden, og så sparker han op i mig. Jeg kan ikke rigtigt se, hvad jeg ellers kunne have gjort. Så jeg synes, at det var hårdt dømt, forklarede Gustaf Nilsson.

11 mand foran en

VB havde bolden stort set hele tiden men formåede ikke rigtigt at skabe chancer.

- Vendsyssel får kampen serveret præcis, som de gerne vil have den. De scorer tidligt og kan derfra bare forsvare. Og det er svært at skabe noget, når der står 11 mand foran en, sagde målscoreren.

Hans efterår blev martret af skader, men nu er han helt klar igen.

- Det føles godt i lysken, og jeg er klar til at give mig 100 procent, sagde Nilsson.

Lykkelig VB-helt: Det var et virkelig vigtigt mål

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce