Medier: Los Angeles Lakers bytter sig til NBA-superstjerne

Anthony Davis har ifølge flere amerikanske medier spillet sin sidste kamp i denne omgang for NBA-holdet New Orleans Pelicans. (Arkivfoto)

Medier: Los Angeles Lakers bytter sig til NBA-superstjerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ifølge flere amerikanske medier fortsætter Anthony Davis karrieren hos LeBron James og Los Angeles Lakers.

NBA-holdet Los Angeles Lakers kan efter alt at dømme mønstre en giftig duo, når næste sæson begynder.

Ifølge flere amerikanske medier, heriblandt ESPN og Los Angeles Times, får holdet tilgang af Anthony Davis, som kommer til Los Angeles i en byttehandel med New Orleans Pelicans.

Byttehandlen kan først offentliggøres, når det nye ligaår officielt begynder den 6. juli.

Lakers råder allerede over LeBron James, der har vundet mesterskabet tre gange og er firedobbelt vinder af prisen som ligaens mest værdifulde spiller (MVP).

26-årige Davis har spillet i New Orleans, siden han blev valgt af holdet i 2012. Dengang hed holdet New Orleans Hornets, men siden er navnet ændret til New Orleans Pelicans.

Anthony Davis regnes for at være en af de bedste basketballspillere i verden, og Lakers slipper da heller ikke for at betale en høj pris. Der handles ikke i penge, men i handlen indgår angiveligt flere andre spillere og draftvalg.

Mens Davis tager turen vestpå, rykker Lakers-spillerne Lonzo Ball, Brandon Ingram og Josh Hart den anden vej.

Og ifølge rapporterne vil New Orleans Pelicans også modtage tre valg til første runde af NBA-draften, hvor holdene skiftes til at vælge de bedste spillere fra de amerikanske universiteter.

Et af disse er Lakers' førsterundevalg til årets draft, der finder sted natten til fredag dansk tid.

Allerede i februar skrev amerikanske medier, at Los Angeles Lakers forsøgte at handle sig til den 208 centimeter Anthony Davis. Men først nu lykkedes det altså at erhverve sig spilleren, som i 2017 blev kåret som MVP.

Siden Davis kom ind i ligaen, er han seks gange blevet valgt til NBA's all-star-hold.

Medier: Los Angeles Lakers bytter sig til NBA-superstjerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce