Michael Carbel er Vejle-holds bedste DM-kort

Michael Carbel vandt bronzemedalje ved DM i Nysted sidste år. Han tørster efter at vinde guld i år. Foto: Søren E. Alwan.

Michael Carbel er Vejle-holds bedste DM-kort

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vejle-holdet Team Waoo har udtaget holdene til de danske mesterskaber i cykling.

Vejle: Daniel Foder, sportsdirektør for Vejle-holdet Team Waoo, har udtaget holdene til de danske mesterskaber i landevejscykling.

- Det går løs med U23-DM i Nysted på Lolland i den kommende weekend og elite-DM i Esbjerg ugen efter, siger Daniel Foder.

- Vi stiller med Mathias Larsen og Frederik Thomsen til enkeltstarten hos U23 på lørdag, og de er begge med igen på søndag til linjeløbet, hvor vi også har vores nye hurtige mand Oliver Wulff Frederiksen med, siger Daniel Foder.

- Oliver Wulff Frederiksen fik en fin start på holdet i søndags med en femteplads.

- Vi stiller med ikke færre end seks mand til DM i enkeltstart hos eliten, Martin Mortensen, Jesper Schultz, Silas Clemmensen, Andreas Hyldgaard, Mathias Larsen og Frederik Thomsen, og alle seks kører også elite-linjeløbet sammen med Rasmus Guldhammer, Michael Carbel og Oliver Wulff Frederiksen.

Frederik Eriksen og Johan Tiedemann er ude med skader.

- Vi går efter at vinde elite-DM. Vi har en hurtig mand i Michael Carbel og rutinerede folk som Rasmus Guldhammer og Martin Mortensen, siger Daniel Foder.

- Jeg ved, at Quick Step kommer hjem med sidste års mester Michael Mørkøv, Kasper Asgreen og Mikkel Honoré, og der er også professionelle som Lars Bak, Matti Breschel, Michael Valgren og Niklas Eg samt hele Riwals hold.

- Desuden har Team Colo Quick et stort hold med fire lynhurtige i en spurt, men de får svært ved at kontrollere løbet over 225 kilometer. Det er en flad rute, og det er Michael Carbels chance for at ændre sidste års bronzemedalje til en guldmedalje, siger Daniel Foder.

Team Waoo holder ferie i juli.

- Vi har fået en tur til tre løb i Norge, men det er først efter Danmark Rundt, siger Daniel Foder.

Bag kulisserne arbejder Bjarne Riis og hans folk med at skabe sponsor-grundlaget for at udvide holdet til et Pro Continental Team i 2020.

Michael Carbel er Vejle-holds bedste DM-kort

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce