Mikkel Bødker forstærker dansk hold ved ishockey-VM

NHL-spilleren Mikkel Bødker vil støde til VM-truppen i næste uge.

Mikkel Bødker forstærker dansk hold ved ishockey-VM

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ottawa Senators-profilen Mikkel Bødker støder til VM-truppen i næste uge og forstærker dermed det danske hold.

NHL-spilleren Mikkel Bødker bliver en del af den danske VM-trup i ishockey. Det oplyser Danmarks Ishockey Union i en pressemeddelelse.

- Jeg har plejet lidt småskader i de seneste uger, men er nu fit for fight. Jeg glæder mig til at støde til truppen og være med til et forhåbentligt succesfuldt VM for Danmark.

- Det er altid en fornøjelse at spille i den rød-hvide trøje, siger Mikkel Bødker.

Det er andet år i træk, at Mikkel Bødker deltager ved VM for det danske landshold.

Mikkel Bødker er en af Danmarks mest NHL-meriterede spillere og står med over 700 kampe i verdens bedste liga.

I denne sæson lavede han 35 point i 71 kampe for Ottawa Senators, som er røget ud af slutspillet.

Han har spillet 34 landskampe for Danmark og lavet 19 point og var med på landsholdet i sidste sæson ved hjemme-VM.

Her blev han sammen med Jannik Hansen fløjet ind til at spille med i 3-2-sejren over Finland.

- Mikkel bringer tempo, fysik og målfarlighed ind på landsholdet, og han er virkelig en indsprøjtning, vi kan bruge konstruktivt.

- Vi glæder os til at sige velkommen tilbage til ham i landsholdstruppen, lyder det fra landstræner Heinz Ehlers.

VM spilles fra 10. til 26. maj i Slovakiet, og Danmark træder ind i turneringen 11. maj med en kamp mod Frankrig.

Forinden spiller Danmark to testkampe mod Norge og en mod Østrig.

Mikkel Bødker spiller formentlig den sidste forberedelseskamp mod Østrig 5. maj i Wien.

Lars Eller er også færdig i NHL-slutspillet, men det er endnu uvist, om Washington Capitals-stjernen kommer med til VM. Sidste år var Lars Eller med til at vinde Stanley Cup-trofæet i NHL.

Mikkel Bødker forstærker dansk hold ved ishockey-VM

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce