Nordsjællandske håndboldherrer bremser Sønderjyske

Sønderjyske sled forgæves i udekampen mod Nordsjælland Håndbold. arkivfoto.

Nordsjællandske håndboldherrer bremser Sønderjyske

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nordsjælland Håndbold var kun bagud én gang i kampen, da holdet på hjemmebane slog Sønderjyske med 33-30.

Sønderjyskes håndboldherrer tabte mandag et skridt i kampen om at komme med i slutspillet i Herre Håndbold Ligaen.

På udebane led sønderjyderne et nederlag på 30-33 til Nordsjælland Håndbold, der var særdeles velspillende på hjemmebanen i Helsinge.

Det var første gang i ti år, at Nordsjælland vandt på hjemmebane over Sønderjyske.

Med en sejr kunne Sønderjyske have haft et forspring på fire point ned til Ribe-Esbjerg uden for slutspilsfeltet, men inden grundspillets sidste seks runder er kun to point imellem de to rivaler fra det sydlige Danmark. Netop Sønderjyske og Ribe mødes torsdag.

Ian Marko Fogs Nordsjælland-mandskab har fortsat en lille mulighed for at nå slutspillet. Efter to sejre i træk har holdet fem point op til Sønderjyske.

Sønderjyderne havde både svært ved at score og forsvare i begyndelsen af mandagens opgør. Det udnyttede hjemmeholdet til at slå et hul ved 8-4, før Sønderjyske-træner Kasper Christensen så sig nødsaget til at tage en timeout i det 12. minut.

I første omgang havde timeouten ingen effekt, og gæsterne nåede at være nede med 7-13, før holdet anført af bagspilleren Aaron Mensing meldte sig tilbage i opgøret. Halvandet minut før pausen var der således fuld kontakt ved 14-14.

Hjemmeholdet gik til pausen med en føring på 15-14, men i det tredje minut af anden halvleg, havde Sønderjyske sin første - og eneste - føring i kampen.

Efter en kort stillingskrig fik hjemmeholdet atter opbygget et forspring, og vilkårene for en hjemmesejr blev kun bedre, da Sønderjyskes Frederik Ladefoged blev præsenteret for et blåt kort - en udvisning, der kan medføre karantæne.

Skarpe Lasse Uth og Johan Meklenborg blev ved med at score for Nordsjælland, og det udløste sæsonens femte sejr til holdet.

- Vi har bragt os selv i en situation, hvor vi har brug for point hver gang. Vi spiller bedre end i efteråret, og så er vi blevet bedre i slutningen af kampene, siger Nordsjælland-topscorer Johan Meklenborg.

Nordsjællandske håndboldherrer bremser Sønderjyske

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce