Nu er VB-træneren tvunget til at skifte ud på holdet

Ylber Ramadani var i efteråret fast mand hos VB, men efter trænerskifte har den albanske midtbanespiller mistet spilletid. Nu er han i spil som afløser for karantæneramte Melker Hallberg. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Nu er VB-træneren tvunget til at skifte ud på holdet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stillingen fortæller, at AGF er nedrykningspuljens bedste hold, og den køber VB-træner Constantin Gâlca inden puljespillets anden udgave af den østjyske fodboldklassiker.

Vejle: Det er i øjeblikket småt med rokeringer på VB-mandskabet, men Constantin Gâlca er tvunget til mindst én, når det søndag gælder opgøret mod AGF.

Melker Hallberg røg torsdag i karantæne, da den svenske midtbanespiller så gult mod AC Horsens, og han sidder over, når Vejle Stadion er vært for den østjyske fodboldklassiker.

Dermed skal Gâlca finde en ny makker til Jacob Schoop på den centrale midtbane, og umiddelbart kalder Constantin Gâlca det mest sandsynligt, at enten Mathias Hebo Rasmussen eller Ylber Ramadani erstatter Melker Hallberg.

En tredje mulighed kunne være, at Vladlen Yurchenko trækkes en tand tilbage, men det er næppe den, Gâlca vælger.

- Hebo og Ramadani er samme typer som Hallberg. Jeg ser dem alle tre som balance-spillere, mens Yurchenko er en mere offensiv type, og det er dér, Yurchenko passer bedst på vores hold, siger Constantin Gâlca.

Hebo og Ramadani er samme typer som Hallberg. Jeg ser dem alle tre som balance-spillere, mens Yurchenko er en mere offensiv type.
Constantin Gâlca, VB-træner

Ny kamp, ny modstander og måske andre spillere

Hverken Mathias Hebo Rasmussen eller Ylber Ramadani indgik i den 18-mandstrup, Gâlca valgte til AC Horsens-kampen, men de er nu i spil til en plads i startopstillingen.

- Mod Horsens valgte vi de spillere til bænken, vi mente, vi kunne få brug for, hvis vi blev tvunget til at ændre vores taktik, siger Constantin Gâlca og fortsætter:

- Nu venter en ny kamp og en ny modstander, og kan vi få brug for andre spillere.

Constantin Gâlca vil ikke udelukke, at der sker yderligere ændringer på VB-mandskabet, da AGF-kampen kommer blot tre dage efter opgøret mod AC Horsens.

- De to kampe ligger tæt, så måske bliver vi nødt til at skifte på andre pladser, men det afgør vi efter vores sidste træning inden kampen, siger Constantin Gâlca.

VB manglede kvalitet i de afgørende momenter

AGF fører nedrykningspuljen og er det hold, som har hentet flest point i nedrykningsspillet første fire runder.

Derfor anser Constantin Gâlca århusianerne som puljens bedste hold, men derfor er der efter rumænerens vurderingen ingen grund til at udelukke et brugbart resultat.

- I vores første kamp var vi meget tæt på sejren, og siden den kamp er vi blevet bedre og bedre, mener Constantin Gâlca.

Opgøret for små tre uger siden i Aarhus sluttede 2-2, efter AGF udlignede et par minutter inde i dommerens tillægstid.

- I den kamp manglede vi lidt kvalitet i de afgørende momenter. Finder vi den, har vi en god chance for et godt resultat, vurderer VB-træneren.

Nu er VB-træneren tvunget til at skifte ud på holdet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce