Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Reinholt: Vi viste, vi var bedst

Esben Reinholt scorede 12 point, da HIC torsdag aften hjemme slog Svendborg. Foto Michael Svenningsen

Reinholt: Vi viste, vi var bedst

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Esben Reinholt fik masser af spilletid mod Svendborg i fraværet af to amerikanere.

Horsens: I overtid satte Horsens IC tingene på plads og viste, hvem der var bedst.

Sådan så HIC's Esben Reinholt afslutningen på torsdagens ligamatch mod Svendborg. Hjemme i Forum Horsens vandt HIC med 91-78 efter en kamp, som måtte igennem overtid. Den ordinære kamp endte 76-76.

- Mod slutningen af den ordinære kamp var der spænding om det, men det var aldrig sådan, at jeg gik med fornemmelsen af, at vi ville tabe, sagde Esben Reinholt efter kampen og fortsatte:

- I overtiden viste vi, vi var bedst.

Esben Reinholt spillede med i flere end 37 af kampens i alt 45 minutter. Dermed nåede han markant flere minutter end i sæsonens foregående kampe. Det skyldtes blandt andet, at HIC-mandskabet spillede uden amerikanerne Denzel Ingram og Lawrence Alexander. Ingram fik få dage inden kampen ophævet sin aftale med klubben, og Alexander sad ude med en fodskade.

- Det var fedt at få spillet så mange minutter. Det er længe siden, det skete senest, sagde han.

Esben Reinholt har i de seneste to sæsoner døjet med en skulderskade, og det er efterhånden længe siden, han har spillet med i en hel forberedelsesfase.

- Formen er udmærket, og det går stadig fremad, men jeg har svært ved at vurdere, om formen er, hvor den skal være. Det er længe siden, den senest var det, og derfor er det svært at vurdere det, sagde Esben Reinholt, der sidste sæson spillede i Bakken Bears, men kun i korte perioder var med på klubbens bedste hold.

Svendborg tvang HIC i overtid