Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Schweizisk anklager mistænker PSG-ejer for VM-bestikkelse

Nasser al-Khelaifi (til venstre) ejer Paris Saint-Germain og er grundlægger af mediekoncernen Bein Media Group.

Schweizisk anklager mistænker PSG-ejer for VM-bestikkelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Statsanklager mistænker Nasser al-Khelaifi og hans mediekoncern for at bestikke sig til tv-rettigheder.

Rigmanden Nasser al-Khelaifi, der ejer fodboldklubben Paris Saint-Germain, er under mistanke i en stor sag om bestikkelse.

Statsanklageren i Schweiz mistænker PSG-ejeren for at være indblandet i et forsøg på at sikre sin mediekoncern, Bein Media Group, tv-rettighederne til VM i 2026 og 2030.

Det skulle ske gennem bestikkelse af den tidligere generalsekretær i Det Internationale Fodboldforbund (Fifa), Jerome Valcke, der blev fyret i januar 2016.

To andre personer, deriblandt en chef hos Bein Media Group, er involveret i sagen.

Jerome Valcke blev afhørt torsdag i Schweiz, efter at ejendomme i Frankrig, Grækenland, Italien og Spanien er blevet ransaget i en fælles europæisk politiaktion.

Både Jerome Valcke og Bein Media Group har torsdag afvist anklagerne.

Sagen blev indledt 20. marts, men mistanken er blevet holdt hemmelig frem til denne uge.

43-årige Nasser al-Khelaifi, der kommer fra Qatar, ejer PSG og er grundlægger af Bein Media Group.

Sideløbende med den nye sag kæmper Jerome Valcke i øjeblikket for at få omstødt en 10-årig udelukkelse fra al fodbold hos Den Internationale Sportsdomstol (CAS).

Valcke blev udelukket af Fifa på grund af en billetskandale i forbindelse med VM i 2014 i Brasilien.