Skjern-playmaker: Duellen mod GOG er langtfra forbi

Skjerns Jesper Konradsson er skuffet over onsdagens nederlag til GOG i den første DM-semifinale. (Arkivfoto)

Skjern-playmaker: Duellen mod GOG er langtfra forbi

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

GOG leverede et flot comeback i den første DM-semifinale mod Skjern, som nu er presset til at vinde kamp to.

Skjerns håndboldherrer var på vej mod et stort resultat i den første DM-semifinale ude mod GOG onsdag aften.

GOG var bagud med fem mål i anden halvleg, men fynboerne endte med at vinde kampen med tre overskydende mål.

Nederlaget ærgrer Skjern-playmaker Jesper Konradsson, som dog hæfter sig ved, at holdet også sidste år var bagud efter den første semifinale.

Og dengang gik Skjern hele vejen og vandt DM-guld.

- Vi beviste sidste år, at et nederlag i den første kamp ikke betød noget. Det er jeg sikker på, at GOG er klar over.

- Vi ved, at vi kan slå dem - både på hjemme- og udebane. Så den her slutspilsduel er langtfra forbi, siger Jesper Konradsson til klubbens hjemmeside.

Svenskeren er især irriteret over, at Skjern brændte en hel del chancer i løbet af kampen og smed den store føring over styr.

- Jeg synes, at vores angrebsspil var godt og tålmodigt, men vi blev stille og roligt frustrerede over, at boldene ikke gik i kassen.

- Det gik måske lidt ud over vores forsvarsspil, hvor vi kom til at hænge efter, og tabte mand-mand duellerne, siger Jesper Konradsson.

Skjern tager søndag imod GOG i den anden DM-semifinale. GOG kan med uafgjort eller en sejr spille sig i finalen.

Hvis Skjern vinder, så skal der spilles en tredje og afgørende kamp om at komme i finalen.

Skjern-playmaker: Duellen mod GOG er langtfra forbi

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce