Spillerforeningen og DBU indgår midlertidig aftale

Christian Eriksen og de øvrige, kendte landsholdsstjerner kan stille op for Danmark søndag mod Wales i Nation League, efter at DBU og Spillerforeningen er blevet enige om en midlertidig aftale.

Spillerforeningen og DBU indgår midlertidig aftale

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Landskampen mellem Danmark og Wales søndag bliver spillet med de normale landsholdsstjerner, bekræfter DBU.

Landskampen i Nation League søndag mellem Danmark og Wales bliver spillet med velkendte danske landsholdsstjerner.

Det sker, efter at Dansk Boldspil-Union (DBU) og Spillerforeningen torsdag bekræftede, at parterne har indgået en midlertidig aftale.

Den betyder, at der er våbenhvile i dansk fodbold efter omtumlede dage med fodboldkonflikt og nødlandshold på dagsordenen.

- Det er godt for landsholdet og for alle i dansk fodbold, at vi kan spille den vigtige Nations League-kamp med det rigtige landshold og igen få fokus på det sportslige, siger DBU's formand, Jesper Møller, i en pressemeddelelse.

I pressemeddelelsen fra både Spillerforeningen og DBU fremgår det, at parterne har indgået en midlertidig aftale.

Den midlertidige aftale løber frem til 30. september 2018, og DBU og Spillerforeningen skriver, at man genoptager forhandlingerne om en ny permanent aftale. I den forbindelse er første forhandlingsmøde sat til mandag 10. september.

Danmarks kamp mod Wales spilles under samme vilkår som tidligere. De kommercielle rettigheder, der angiveligt har været en væsentlig del af forhandlingerne indtil nu, håndteres som hidtil i aftalens løbetid.

- Aftalen er et skridt i den rigtige retning, og landsholdsspillerne er glade for, at de på det grundlag nu kan fokusere på kampen imod Wales på søndag, siger Spillerforeningens direktør, Mads Øland, i pressemeddelelsen.

DBU og Spillerforeningen har aftalt, at ingen af de involverede parter udtaler sig til offentligheden om torsdagens nye aftale.

Parterne har også aftalt ikke at kommentere de afsluttende forhandlinger, der straks påbegyndes, fremgår det af pressemeddelelsen.

Et dansk nødlandshold tabte onsdag 0-3 ude til Slovakiet som følge af konflikten, der betød, at de normale landsholdsstjerner ikke var en del af truppen.

Det var en testkamp mod Slovakiet, mens opgøret søndag mod Wales er Danmarks første i Nation League, som er et nyt turneringskoncept under Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa).

De danske landsholdsstjerner, der i weekenden begyndte at ankomme til København, skal nu samles fra deres opholdssteder rundt omkring i Europa af landstræner Åge Hareide, der er tilbage som ansvarlig træner for landsholdet.

Nødlandsholdets opgør mod Slovakiet onsdag var med et midlertidigt trænerteam i spidsen, der bestod af tidligere landsholdsspiller John "Faxe" Jensen samt Hasse Kuhn.

Spillerforeningen og DBU indgår midlertidig aftale

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce