VB gjorde det godt i Tyskland: Træneren drog opmuntret hjem

Træner Constantin Gâlc? var godt tilfreds med det meste af det, han så, da Vejle Boldklub torsdag spillede testkamp ude mod tyske St. Pauli. Arkivfoto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

VB gjorde det godt i Tyskland: Træneren drog opmuntret hjem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vejle Boldklub spillede en fin omgang fodbold mod St. Pauli, og træner Constantin Gâlca ser mere optimistisk på fretiden efter testkampen mod tyskerne, selvom VB tabte 1-0.

Hamborg: Det er ingen tilsnigelse, hvis Constantin Gâlcas første uger som VB-træner kaldes tunge.

Siden rumæneren tog over efter Adolfo Sormani kastede to superliga-kampe ét point af sig, og hverken mod Vendsyssel eller søndag i Esbjerg spillede VB godt.

Tværtimod.

VB leverede i begge kampe en sløj omgang fodbold.

Derfor bekom det Constantin Gâlca vel, at VB-mandskabet torsdag eftermiddag ramte et niveau, som igen gør overlevelse i Superligaen til et realistisk tema.

VB testede formen mod tyske St. Pauli, som hører hjemme i toppen af den næstbedste tyske række, 2. Bundesliga, og i lange perioder af kampen spillede VB-mandskabet en fin omgang fodbold. Opgøret endte med St. Pauli-sejr på 1-0 på noget, som vist hører hjemme i kategorien klude-mål. Scoringen faldt 10 minutter før tid, og den formåede VB ikke at svare igen på.

- Vi spillede en god kamp. Jeg er langt mere optimistisk end efter vores to første kampe, sagde Constantin Gâlca og fortsatte:

- Vi virkede bedre organiseret, og vi stod mere kompakt end i de første kampe.

Det sås i antallet af St. Pauli-chancer, som blev holdt på et fornuftigt niveau. Dog havde tyskerne et hovedstød på overliggeren og et brag af et langskud på den ene opstander. Det udlignes af, at træværket ligeledes to gange stod i vejen for vejlenserne. I første halvleg ramte Adam Jakobsen først den ene opstander, så den anden, inden han cirka fem minutter inden pausen udgik med en fiberskade i sit ene lår - en uheldig eftermiddag for angriberen, som fik chancen fra start.

Mens Constantin Gâlca langt hen ad vejen virkede tilfreds med både defensiven og store dele af spillet, savnede han lidt på den sidste tredjedel af banen.

St. Pauli-VB 1-0 (0-0)
TræningskampMål: 1-0 (80.).VB (4-2-3-1): Thomas Hagelskjær (Gianluca Zanette, 75.) - Kerim Memija (Kasper Poulsgaard, 71.), Mads Lauritsen, Vladis Emmerson (Mads Greve, 75.), Tobias Mølgaard -Jacob Schoop (Jonas Andersen, 71.), Melker Hallberg (Mathias Hebo Rasmussen, 46.) - Allan Sousa, Vladlen Yurchenko, Sergiy Gryn (Imed Louati, 71.) - Adam Jakobsen (Kjartan Finnbogason, 41.).

Kun få trofaste kiggede på

Kampen foregik på St. Paulis træningsanlæg en halv snes kilometer nord fra Hamborg, og den foregik stort set uden tilskuere.

En flok af de aller mest trofast St. Pauli-fans fandt vej ind, men ret mange flere end 50 var der ikke tale om, når reservespillere, diverse klubfolk og et pænt opbud tyske pressefolk trækkes fra.

- Det kræver masser af officials og politi, når træningskampe er åbne for offentligheden. Det er derfor, at en klub som St. Pauli spiller sådan én som den mod Vejle uden tilskuere, sagde Frank Sorgatz, der er journalist ved Regional Sport, som er er fodboldmagasin med fokus på det nordlige Tyskland.

Tyske træningskampe kan være markante tilløbsstykker, og det havde en kamp som torsdagens også været, vurderede Frank Sorgatz:

- Den kunne trække 5-6000 tilskuere, hvis den var foregået åben for offentligheden på klubbens stadion.

Råder over mange gode spillere

Constantin Gâlca spillede som i sine to første kampe som VB-træner i formationen 4-2-3-1.

Det er øjeblikkets foretrukne, selvom Galca ikke er en træner, som sværger til én bestemt formation.

- Jeg vil også gerne spille 4-3-3 eller 4-4-2, men nu handler det om, at der skal findes sikkerhed, og derfor spiller vi på den måde, sagde han.

VB's startopstilling rummede blot fire gengangere fra den, Constantin Gâlca benyttede fire dage tidligere i Esbjerg. Et par ændringer gav sig selv, da Viljormur Davidsen og Ylber Ramadani er af sted på landsholdsopgaver, og målmand Pavol Bajza sad ude med den knæskade, han søndag indkasserede i det vestjyske.

Kjartan Finnbogason, Imed Louati, Mads Greve og Mathias Hebo Rasmussen begyndte alle ude, og det åbnede for et startplads til angriberen Sergiy Gryn, som kom ind mod Esbjerg og tilkæmpede sig et straffespark. Gryn gav flere eksempel på, at han indeholder masser af fart og kan blive en spiller, VB får gavn af i de kommende nedrykningskampe. Der var generelt tale om masser af fine præstationer fra spillerne i start-11'eren.

- Jeg fik set, at vi råder over mange gode spillere, sagde Constantin Gâlca og lagde ikke skjul på, at kampen i Hamborg gjorde det vanskeligere for ham, når holdet skal sættes til den næste kamp:

- Det er heldigvis et positivt problem.

VB gjorde det godt i Tyskland: Træneren drog opmuntret hjem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce