VB henter svensker til offensiven

Diego Montiel trænede mandag for første gang med hos VB. Foto: Anders Møllenberg

VB henter svensker til offensiven

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Diego Montiel, der er offensiv midtbanespiller, er de kommende to år på kontrakt i VB - Mathias Hebo Rasmussen er til gengæld på vej væk.

Vejle: Vejle Boldklub laver en to-årig aftale med Diego Montiel

Diego Montiel er en 24-årig svensk midtbanespiller, som senest spillede i belgisk fodbold i klubben Beerschot.

- Han er en offensiv type, som dækker flere pladser, siger Jacob Krüger, teknisk chef i Vejle Boldklub.

Diego Montiels foretrukne position er som spilleren bag spidsangriberen, men han kan ifølge Jacob Krüger også bruges på kanterne.

10'er-positionen blev ledig hos VB, da Vladlen Yurchenko umiddelbart efter sidste sæson sagde farvel til Vejle og dansk fodbold.

Diego Montiel trænede mandag for første gang med hos VB, men Jacob Krüger forventer, at Montiel befinder sig i en udmærket fysisk forfatning, da han i de seneste cirka tre uger trænede med i én af sine tidligere klubber, Västerås SK.

- Han bør være på det nogenlunde samme træningsmæssige niveau som vores spillere, siger Jacob Krüger.

Diego Montiel er ingen helt ubekendt størrelse for trænerteamet i VB, da trænerassistent Johan Sandahl havde en fællestid i klubben Dalkurd FF med Montiel.

Til- og afgang hos VB
Tilgang: Diego Montiel (Beerschot, Belgien), Nicolas Dantas (Bernadio FC, Brasilien - lejeaftale) og Lucas Jensen (Vendsyssel).Afgang: Branko Ilic (NK Domzale, Slovenien), Vladlen Yurchenko, Jonas Andersen (Flensburg, Tyskland - lejeaftale), Melker Hallberg, Pavol Bajza (Olympiakos Nicosia, Cypern), Vladis Emmerson (R&F FC, Hong Kong - lejeaftale) og Imed Louati.

Hebo har fået fri

Til gengæld trækker det op til afsked med Mathias Hebo Rasmussen.

Alt tyder på, at midtbanespillerens fodboldfremtid ligget et andet sted end i Nørreskoven. Hebo Rasmussen var sorteret fra, da VB i lørdags spillede testkamp mod tyske Flensburg, og i øjeblikket deltager han ikke i træningen sammen med VB-truppen.

- Hebo har fået fri, så han kan afsøge forskellige muligheder, siger Jacob Krüger.

Der er dog ikke tale om, at Mathias Hebo Rasmussen er til prøvetræning i andre klubber.

VB købte for cirka et halvt år siden Mathias Hebo Rasmussen af Lyngby, men Hebo Rasmussen har siden skiftet savnet spilletid. I foråret blev det blot til to kampe for den 23-årige midtbanespiller.

- Vi skal have fundet en løsning, som passer begge parter, siger Jacob Krüger.

Endnu nærmere en i al fald midlertidig afsked med VB og dansk fodbold er Allan Sousa. Den brasilianske angriber er tæt på et skifte til den belgiske klub St. Truiden, hvor sidste sæsons VB-topscorer én af de nærmeste dage forventes præsenteret på en lejeaftale for den kommende sæson.

VB henter svensker til offensiven

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce