VB knockoutet på fem minutter

Lørdagens opgør mod FC Nordsjælland endte som en nedtur for Mekler Hallberg og resten af VB-mandskabet. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

VB knockoutet på fem minutter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vejle Boldklub tabte lørdag hjemme på Vejle Stadion med 3-1 til FC Nordsjælland, som drog hjem med tre fortjente point.

Vejle: Vejle Boldklub led andet nederlag i træk, da lørdagens opgør mod FC Nordsjælland endte med nordsjællandsk sejr.

Kampen fandt sin afgørelse i begyndelsen af anden halvleg, da nordsjællænderne scorede to gange i løbet af fem minutter og bragte sig foran med 3-0, og så hjalp det ikke meget, da Kjartan Finnbogason reducerede i dommerens tillægstid til slutfacit 3-1.

VB spillede i perioder udmærket, men vejlenserne slog aldrig mønt af sine gode perioder, og så endte det med en stensikker sejr til gæsterne. VB-træner Adolfo Sormani lavede tre ændringer i startformationen i forhold til den, han brugte en uge tidligere mod OB.

Mest overraskende var det, at Ylber Ramadani måtte kigge på. Den unge albaner er normalt selvskreven til positionen som bageste mand på midtbanen, men mod FC Nordsjælland indgik Ramadani slet ikke i truppen.

Mindre overraskende var det, at Tobias Mølgaard erstattede Viljormur Davidsen som højre back, efter Mølgaard var kommet sig efter en mindre lyskenskade, og i front spillede Gustaf Nilsson i stedet for Kjartan Finnbogason, der i Odense ikke virkede 100 procent klar efter lidt problemer med sit ene baglår.

VB-FC Nordsjælland 1-3 (0-1)
Superliga Mål:

0-1 Godsway Donyoh (12.)
0-2 Andreas Skov Olsen (52.)
0-3 Andreas Skov Olsen, str. (56.)
1-3 Kjartan Finnbogason (90.).

VB (4-2-3-1): Pavol Bajza - Tobias Mølgaard, Branko Ilic, Mads Greve, Malte Amundsen (Viljormur Davidsen, 73.) - Malker Hallberg - Allan Sousa, Arbnor Mucolli, Jacob Schoop (Vladlen Yurchenko, 59.), Imed Louati - Gustaf Nilsson (Kjartan Finnbogason, 46.).

FC Nordsjælland (3-5-2): Nicolai Larsen - Karlo Bartolec, Victor Nelsson (Benjamin Hansen, 75.), Ulrik Yttergård Jessen - Mads V. Pedersen, Mikkel Rygaard, Mikkel Damsgaard, Magnus K. Andersen, Mathias Rasmussen - Andreas Skov Olsen, Godsway Donyoh. Advarsler: Mikkel Rygaard, FC Nordsjælland (28.), Kjartan Finnbogason, VB (50.), Mads Greve, VB (55.).

Dommer: Peter Kjærsgaard.

Tilskuertal: 3045.

Ingen mål inden pausen

VB begyndte kampen udmærket og virkede i modsætning til kampen i Odense, klar fra første fløjt.

Og det var VB-mandskabet, som kom til kampens første store mulighed. VB'erne fik sat et fint angreb op, og Jacob Schoops gode indlæg endte i panden på Allan Sousa, som med et godt hovedstød tvang FC Nordsjælland-målmand ud i en fin redning.

Den gode start blev dog efter godt 10 minutters spil vekslet til en dårlig. Mads Greve fejlede et indgreb midt på egen banehalvdel, og to afleveringer senere endte bolden i panden på en helt fri Godsway Donyoh, som fra tæt hold passerede en chanceløs Pavol Bajza.

VB-mandskabet virkede i minutterne efter scoringen en smule rystet, men det fik samlet sig sammen og spillede i perioder en fin omgang fodbold. Det kastede også en stor mulighed af sig til Imed Louati, som headede forbi på Arbnor Mucollis gode indlæg, og Gustaf Nilsson kom til en god skudmulighed, men svenskeren valgte at tage et træk for meget, så den chance løb ud i sandet.

Trods en god afslutning på første halvleg fik VB ikke scoret.

Kom fint i gang, men.....

VB kom også fint ud til anden halvleg, og det gav offensiven lidt ekstra vitaminer, at Kjartan Finnbogason ved halvtid afløste Gustaf Nilsson.

Det varede dog ikke længe, inden gæsterne knockoutede VB-mandskabet.

Efter cirka fem minutters spil blev VB fanget i ubalance, da der blev appelleret for et frispark mod Arbnor Mucolli. Det udnyttede FC Nordsjælland, og Andreas Skov Olsen fik for god plads på kanten af VB's straffesparksfelt og udplacerede Pavol Bajza. Som det var tilfældet i første halvlegs FC Nordsjælland-scoring, rystede også den scoring vejlenserne, og denne gang udnyttede FC Nordsjælland situationen til at sætte den tredje og afgørende træffer.

Den kom på straffespark, som blev dømt, da Andreas Skov Olsen snørrede Mads Greve, og i den efterfølgende duel rev Greve FC Nordsjælland-angriberen ned.

Den tredje scoring afgjorde kampen, og selvom VB kom til flere store muligheder, var hjemmeholdet aldrig i nærheden af point. Det lykkedes dog Kjartan Finnbogason at reducere i dommerens tillægstid, men det var kun kosmetik.

Og point ligner det bestemt heller ikke næste gang, VB-mandskabet skal i kamp. I næste runde venter der VB en giftig modstander, da det gælder FC København. Det er en kamp, som spilles 3. marts i Parken.

VB knockoutet på fem minutter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce