VB spillede 0-0 - udbyttet stod ikke mål med indsatsen

Imed Louati kom til flere gode chancer, men den tunesiske angriber fik ikke scoret, da VB spillede 0-0 mod nummer syv i den ungarske liga. Arkivfoto: Annelene Petersen

VB spillede 0-0 - udbyttet stod ikke mål med indsatsen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Trods masser af store chancer fik VB ikke scoret i holdet første rigtige kamp i forbindelse med træningslejren i Tyrkiet.

Side: Udbyttet stod ikke mål med indsatsen, da Vejle Boldklub lørdag eftermiddag spillede 0-0 mod ungarske Paksi FC.

VB-mandskabet skabte en del gode muligheder, men scoret fik vejlenserne ikke. Det ungarske hold, som overvintrer på syvendepladsen i landets bedste række, kom ikke frem til ret meget mere end én stor chance. Den var til gengæld også enorm, da én af Paksi-angriberen fra cirka én meters afstand sparkede uden om et tomt VB-mål.

Helt så store var VB's muligheder ikke, men der var mange af dem. Efter cirka 10 minutters spil faldt den første, som reelt var en tredobbelt-chance. Først fik Imed Louati afsluttet, og Allan Sousa fik to gode afslutnings-muligheder, da han fangede riposten. Senere i første halvleg var Imed Louati tæt på med hovedet efter godt forarbejde af VB's nye italiener Simone Branca.

VB-Paksi FC
TræningskampVB (4-3-1-2): Pavol Bajza - Kerim Memija, Rasmus Lauritsen (Kim Elgaard, 61.), Mads Lauritsen, Viljormur Davidsen - Nicolaj Madsen (Arbnor Mucolli, 74.), Ylber Ramadani (Jacob Schoop, 46.), Simone Branca - Allan Sousa - Imed Louati, David Arshakyan (Jonas Andersen, 74.).

To store til slut

I begyndelsen af anden halvleg kom ungarerne bedre med, men det blev blot til nogle langskud, som VB-målmand Pavol Bajza sikkert tog sig af.

VB kom bedre med, som anden halvleg skred frem, og mod slutningen havde Imed Louati to gange mulighed for at sikre VB sejren.

Den tunesiske angriber var tæt på med hovedet på et frisparksindlæg fra Allan Sousa, og senere satte indskiftede Jonas Andersen fint Louati op, men da måtte tuneseren se sin afslutning snige sig tæt forbi den ene opstander.

Efterlod et godt indtryk

Kampen mod Paksi FC var VB's første rigtige kamp i forbindelse med træningslejren i Tyrkiet. Torsdag mødte VB det russiske storhold Zenit Skt. Petersburg, men det var i en kamp, som blot strakte sig over to gange 30 minutter. Den vandt VB med 2-0.

Trods et målløst opgør efterlod VB dog et udmærket indtryk efter mødet med ungarne. Træner Adolfo Sormani stillede med det, som må betragtes som øjeblikkets A-hold. Dog manglede Mads Greve, som sad ude på grund af lidt problemer med sit ene skinneben. Der er dog ikke tale om noget alvorligt, og Greve kan efter alt at dømme spille med, når VB tirsdag spiller næste gang.

Da er modstanderen FC Samtredia fra Georgien, og Adolfo Sormani regner med, at der bliver spilletid til masser af de spillere, som lørdag kiggede på.

VB spillede 0-0 - udbyttet stod ikke mål med indsatsen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce