VB testede mod oprykker og fik kun uafgjort

Lucas Jensen fik en halv time, da VB onsdag mødte Kolding IF, og han nåede at ramme både overligger og den ene opstander. Arkivfoto: Søren E. Alwan

VB testede mod oprykker og fik kun uafgjort

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vejle Boldklub spillede onsdag aften 1-1 mod Kolding IF efter pauseføring på 1-0 nyoprykkeren.

Kolding: Vejle Boldklub spillede onsdag aften 1-1 i en testkamp ude mod Kolding IF.

Kolding IF, der er nyoprykker i 1. division, kom efter en halv times tid foran med 1-0, men cirka 10 minutter før tid udlignede VB.

Første halvleg bød på et par kvalificerede afslutningerne fra VB, og de kom begge fra Mathias Hebo Rasmussen.

Efter cirka 20 minutters spil afsluttede han et udmærket VB-angreb med et skud fra distancen, som Kolding-målmand Jens Rinke viftede til hjørnespark. Fem minutter inden pausen forsøgte Mathias Hebo Rasmussen sig igen med det resultat, at bolden sneg sig over mål.

Ellers var det en halvtam indsats af VB-mandskabet, som spillede for langsomt og med for mange berøringer.

Kolding IF skabte heller ikke det store, men koldingenserne fik scoret, da det sejlede VB's venstre forsvarsside. Bolden endte hos Niels Letort, som fra kanten af straffesparksfeltet sparkede bolden i kassen.

VB fik til sidst udlignet

Anden halvleg begyndte, som den første sluttede; søvndyssende.

Begge hold skiftede flittigt ud, og da VB med en med en halv time igen sendte fem friske folk ind, kom der lidt bedre snit over spillet.

Lucas Jensen kom til et behjertet forsøg fra distancen, og samme spillere kom endnu nærmere, da han med 20 minutter igen headede på overliggeren. Og 10 minutter før tid var Lucas Jensen igen tæt på, da han ramte den ene opstander.

Det trak op til en VB-udligning, og den kom med otte minutter tilbage, da bolden efter et hjørnespark endte hos prøvespilleren Dmytro Shcherbak, der mellem venner og fjender sparkede bolden i kassen til en trods alt fortjent udligning.

VB's næste kamp er lørdag 13. juli, når det gælder tyske Flensburg i en kamp, der spilles på Vejle Stadion.

VB testede mod oprykker og fik kun uafgjort

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce