25-års jubilæum: Bente Nørgaard

Bente Nørgaard har 25-års jubilæum hos Alfa Laval i Kolding. Privatfoto

25-års jubilæum: Bente Nørgaard

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bente Nørgaard, Fredericia, har fredag den 26. april 25-års jubilæum hos Alfa Laval i Kolding.

- Jeg skulle hjælpe med at implementere et nyt registreringssystem. Det ville vare seks uger - men jeg er her endnu. Sådan lyder det med et smil fra Bente Nørgaard. I dag er hendes titel HR partner, og hun arbejder med medarbejdere på alle de fire adresser, som firmaet har i Danmark.

Oprindelig er hun uddannet revisor i hjembyen Fredericia, hvor hun stadig bor, og det var helt tilfældigt, at hun blev ansat i Alfa Laval: Hun søgte et job som revisor i et revisionsfirma, men ejeren foreslog i stedet, at hun søgte et barselsvikariat hos hans kunde Alfa Laval. Det gjorde hun og fik jobbet, der gjorde at der blev kaldt på hende senere til »tre ugers jobbet«: - Og det pudsige er, at ham, der »stjal« mit job hos revisionsfirmaet blev revisor for Alfa Laval og i dag er ansat her, siger hun.

Men hun har nu ikke fortrudt, at hun skiftede branche, for hun fremhæver det gode arbejdsklima og de fleksible forhold - og så har hun fået masser af spændende opgaver i årenes løb: Hun har bl.a. arbejdet med økonomi, uddannelse, statistik og arbejdspladsvurderinger inden hun i 2003 skiftede til den nyoprettede HR-afdeling, som siden er udvidet til at dække hele Danmark.

- Alfa Laval i Danmark er alle opkøbte firmaer med forskellige kulturer, så det handler også om at få alle integreret på en god måde, siger hun.

25-års jubilæum: Bente Nørgaard

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce