De fik årets kulturpriser i Kolding

Populære Hanna Andresen, der i mange år og indtil for nylig var leder af værestedet Gademix, fik publikumsprisen Grubleren, da årets kulturpriser i Kolding blev uddelt. Arkivfoto: Ludvig Dittmann

De fik årets kulturpriser i Kolding

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Årets kulturpriser i Kolding blev givet til jazzmand, heavy metal-entusiaster og en mangeårig værestedsleder.

Kolding: Der var masser at fejre, da Koldings kulturliv forleden fejrede sig selv ved uddelingen af dette års kulturpriser.

Kulturfesten foregik på Godset, og tre priser blev uddelt - nemlig Årets kulturpris, Årets kulturelle highfive og æresprisen Årets Grubler, der er en publikumspris.

Årets kulturpris gik til Karsten Bech, der blandt andet er formand for Jazz6000 og er en af bagmændene bag Jazz i Trekanten.

- På kort sigt har han været med til at skabe en massiv succes for jazz i Trekantområdet - oven i købet på et lille budget. Han har fået jazz og Kolding til at hænge sammen og sørget for jazzsamarbejde i Trekantområdet. Man kan sige, at jazz er en niche, men han har været med til at gøre det folkeligt og tilgængeligt, siger næstformand i kulturudvalget, Merete Due Paarup (V).

Med prisen til Karsten Bech fulgte 10.000 kroner, og det samme fik modtageren af Årets kulturelle highfive, Metal Café på Godset. Her kommer heavy metal-fans fra et stort område og lytter til heavy metal-musik. Før hvert arrangement ved man ikke, hvem der spiller den pågældende aften.

 

Kulturfesten
Der deltog 180 i kulturpris-uddelingen.Der var kommet i alt 69 indstillinger til priserne, og der var tre nominerede i hver kategori.

En jury bestående af lederne fra de kommunale kulturinstitutioner og medlemmer af kulturudvalget udvalgte, hvem der skulle vinde Årets kulturpris og Årets kulturelle highfive. Årets Grubler-pris var en publikumspris og blev afgjort på baggrund af stemmer.
Der var festlig stemning under kulturpris-uddelingen tirsdag aften. Festen startede med en kulturmesse, hvor man kunne gå rundt og snakke med repræsentanter for kommunens kulturliv. Foto: Kolding Kommune
Der var festlig stemning under kulturpris-uddelingen tirsdag aften. Festen startede med en kulturmesse, hvor man kunne gå rundt og snakke med repræsentanter for kommunens kulturliv. Foto: Kolding Kommune

Unge og de etablerede

Merete Due Paarup forklarer, at denne pris blev indført sidste år for også at hædre de unges kultur og ikke kun den klassiske kultur.

- Igen er det en niche, men Metal Cafeen har formået at få folk til at komme langvejs fra, siger hun.

Hanna Andresen vandt prisen Grubleren. Hun var indtil for nylig leder af værestedet for børn og unge, Gademix.

- Hun har gjort et kæmpe arbejde og har brugt kulturen som social løftestang, siger Merete Due Paarup og peger bl.a. på Farveladeakrobaterne og Gademix' cirkusprojekt som eksempler.

Hun tror, at den årlige kulturprisuddeling har stor betydning for kulturlivet i Kolding.

- Vi får mangfoldigheden frem, og man får øjnene op for alle de forskellige slags kultur, der er i Kolding. Man befinder sig jo ellers tit i et slags ekkokammer, siger Merete Due Paarup.

De fik årets kulturpriser i Kolding

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce