De sidste højrebsbøffer er langet over disken: Den Lille Slagter er lukket

Søren Nielsen har lukket Den Lille Slagter i Christiansfeld, fordi der ikke kom kunder nok i butikken. Arkivfoto: Ludvig Dittmann

De sidste højrebsbøffer er langet over disken: Den Lille Slagter er lukket

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Søren Nielsen har drejet nøglen om i Den Lille Slagter i Christiansfeld, fordi der kom for få kunder i butikken.

Christiansfeld: Efter tre år har Søren Nielsen lukket sin butik, Den Lille Slagter, på Favstrupvej. Butikken lagde de sidste tilbud på sin facebookside den 27. marts.

- Jeg har lukket, fordi der ikke var gang nok i butikken. I starten gik det godt, men det meste af foråret har det været noget skidt.

Har du nogen idé om, hvorfor salget svigtede?

- Nej, men jeg kan høre fra andre i branchen, at det ikke kun var mig, der var ramt, svarer han.

I butikken solgte han blandt andet kød fra dyr, som var opdrættet hos lokale landmænd, men nu er det sidste kilo flæskefars og de sidste højrebsbøffer langet over disken.

Han leverede også kød til enkelte restaurationer.

- Jeg kunne ikke rigtig få fat i flere restaurationer. Du kan godt sende tilbud ud, men du får ikke noget svar. Sådan er det.

Det var hans drøm at leve af sin lille butik, der holdt åbent tre dage om ugen.

- I de sidste tre år har jeg stort set levet af forretningen. I år har det slet ikke været rentabelt, og de første år har det ikke givet så stort overskud, at jeg kunne lægge en masse til side.

- Jeg har lukket, fordi der ikke var gang nok i butikken. I starten gik det godt, men det meste af foråret har det været noget skidt.
Søren Nielsen

Ikke skuffet

Slagterbutikken ligger i en tilbygning til privatboligen.

- Nu bliver tilbygningen bare et hobbyrum. Det er kun butikken, der er lukket. Jeg skærer stadigvæk kreaturer op for folk, så jeg skal ikke af med alt mit inventar.

Er du skuffet over, at skulle lukke butikken?

- Nej, nu har jeg givet det et forsøg, og det var så det. Det ville have været mere ærgerligt, hvis jeg ikke havde fået drømmen om egen slagterbutik prøvet af.

Søren Nielsen blev uddannet slagter i 1990, men han har også arbejdet 14 år i vindmøllebranchen.

Hvad skal du lave nu?

- Jeg lejer min arbejdskraft ud som altmuligmand, og jeg er allerede i gang som underentreprenør ved et byggefirma, fortæller Søren Nielsen.

De sidste højrebsbøffer er langet over disken: Den Lille Slagter er lukket

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce