Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Dyne- og pudefabrik fik sit hidtil bedste resultat

Quilts of Denmark leverer sit bedste resultat nogensinde. - Vi har bare fået styr på vores processer. Det er de mange bække små, der nu gør udslaget. Det er alle de små ting, der nu lykkes. Nu kører maskinen, siger administrerende direktør Henrik Sommer Sørensen, der i fire år har stået i spidsen for virksomheden. Overskuddet blev syv millioner kroner. Arkivfoto: Chresten Bergh

Dyne- og pudefabrik fik sit hidtil bedste resultat

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Quilts of Denmark har fået "maskinen" til at køre, og det betyder, at Vamdrup-virksomheden, der er 12 år, har skabt det bedste resultat nogensinde.

Kolding: Med et overskud på syv millioner kroner i Norvigroup A/S, der står bag Vamdrup-virksomheden Quilts of Denmark, kan virksomheden begynde at fokusere endnu mere på fremtiden.

Virksomheden, der i mange år har haft røde tal, har været gennem en større turn around, men de seneste par år har bundlinjen været positiv, og med det seneste regnskab i ryggen kan man nu i større omfang fokusere på den mere langsigtede strategi, fremgår det af ledelsesberetningen.

- Vi har bare fået styr på vores processer. Det er de mange bække små, der nu gør udslaget. Det er alle de små ting, der nu lykkes. Nu kører maskinen, siger administrerende direktør Henrik Sommer Sørensen, der i fire år har stået i spidsen for virksomheden.

Det er blandt andet virksomhedens tyske fabrik, der producerer til én store kunde, der bidrager positivt til det samlede resultat. Datterselskabet bidrager med 1,4 millioner kroner, samtidig har man også fået ny luft til handelsselskabet, der handler med dyner og pude, der er produceret i Østen og sælges til storkunder. Tidligere lå den aktivitet i Singapore, men den er flyttet hjem til Danmark.

 

Kort om Quilts of Denmark
Quilts of Denmark i Vamdrup producerer dyner- og puder på fabrikken i Vamdrup og fabrikken Tyskland. Virksomhedens hovedaktionær er et norsk selskab. Derudover har et investeringsselskab og en af stifterne en ejerandel af selskabet.

Holder fokus

Virksomheden skal ikke oplyse omsætningen, men den er hævet, fortæller direktøren.

- Det skyldes blandt andet, at vi er kommet i gang i Tyskland. Første år var aktiviteten ikke så god. Nu kører det. Og nu har vi også fået vores handelsselskab i gang. Det kører på skinner, siger Henrik Sommer Sørensen. Virksomheden beskæftiger cirka 65 medarbejdere på adressen i Vamdrup, mens der er cirka 30-35 mand på den tyske fabrik, der ligger ved Flensborg.

I siger selv, at I har været gennem en turn around, og nu skal i fokusere på strategien og fremtiden. Hvad dækker det over?

- Vi skal nu i gang med at introducere nogle nye varemærker, som vi har opfundet. Vi har organiseret salgsorganisationen lidt anderledes, og nu står vi i en situation, hvor vi kan gøre os selv endnu mere attraktive for nye og bestående kunder, siger Henrik Sommer Sørensen. Fokusområdet er i den forbindelse fortsat England og Danmark.

Med fabrikken i Tyskland var det nærliggende at gøre mere ud af Tyskland?

- Det er der mange, der siger. Men lige nu koncentrerer vi os om de nuværende kunder. Alle snakker om Tyskland. Det ligger lige ved siden af, og det er et stort marked. Men vi tror samtidig, at det er et svært marked. Men det kunne da godt være, at det var interessant på længere sigt. Det vil jeg ikke afvise, siger Henrik Sommer Sørensen.