Eleverne holder sig: Ulækre skoletoiletter skal gennem eftersyn

Det er ikke noget nyt problem, at skoletoiletter bliver ulækre i løbet af skoledagen. For et par år siden viste en undersøgelse blandt Koldings skolebørn foretaget af forskere på Kolding Sygehus, at knap ti procent af skolebørnene har tegn på forstoppelse. I de tre yngste klaser gælder det for 15 procent. Arkivfoto: Ole Jakobsen

Eleverne holder sig: Ulækre skoletoiletter skal gennem eftersyn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Toiletforholdene på Koldings folkeskoler skal kigges efter i sømmene. Desuden kommer forsøg med ekstra rengøring på toiletter.

Kolding: Toiletterne på Koldings folkeskoler får snart spotlyset rettet imod sig.

I forbindelse med budgetforliget for 2018 har partierne bag forliget besluttet at sætte en analyse af toiletforholdene på skolerne i gang. Derudover kickstarter man til januar et forsøg på Sdr. Bjert Centralskole, hvor skolen får gjort toiletterne rene en ekstra gang hver dag.

Der er sat 25.000 kroner af til forsøget i Sdr. Bjert, og forslaget om analysen af toiletforholdene kommer fra det konservative byrådsmedlem, Knud Erik Langhoff, der rejste det efter at have fået en henvendelse om emnet fra skolebestyrelsen på Sdr. Bjert Centralskole.

- Jeg er blevet klar over, at der er børn, der går og spænder ringmusklen i stedet for at gå på toilettet, og det er jo ikke sundt. Det er ikke rimeligt at skulle holde sig. På skolen i Sdr. Bjert er der cirka 40 børn om hvert toilet, og hvordan mon det ser ud andre steder, siger Knud Erik Langhoff.

Sdr. Bjert Centralskole har tidligere søgt om penge til ekstra rengøring men fik nej. Men fra januar til juni næste år kommer der en ekstra gang rengøring dagligt, og det glæder skoleleder Uffe Rasmussen.

- Der er kommet flere børn på skolen, og i vores trivselsundersøgelser siger mange børn noget om toilettet. Hvis toilettet bliver brugt af mellem 40 og 80 børn, kommer det jo til at lugte af urin, og der ligger papir på gulvet. Det betyder, at der er nogle - især piger - der går og holder sig og får ondt i maven, siger Uffe Rasmussen.

Toiletterne bliver i dag gjort rene om morgenen, men forsøget giver mulighed for en ekstra gang rengøring ved middagstid.

De lovpligtige trivselsundersøgelser i Kolding sidste skoleår viste, at en stor del af skoleeleverne ikke synes, at toiletterne på deres skole er rene. Billedet er det samme på landsplan, viser Undervisningsministeriets oversigt over de landsdækkende resultater af trivselsundersøgelsen.

 

 

Toiletundersøgelse
I den seneste trivselsundersøgelse blandt eleverne i Kolding blev eleverne i 4.-9. klasse præsenteret for følgende udsagn: "Jeg synes, toiletterne på skolen er pæne og rene." 51,6 procent svarede, at de enten var uenige eller helt uenige. 20 procent var enige eller helt enige, mens 28,3 procent var hverken enig eller uenig.I 0.-3. klasse blev eleverne spurgt: "Er toiletterne på skolen rene"?

36,6 procent svarede nej, 47,8 procent svarede "ja, nogle gange", mens 15,5 procent svarede "ja, for det meste."

 

Eleverne holder sig: Ulækre skoletoiletter skal gennem eftersyn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce