Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Forbrugerrådet er klar til at hjælpe Kolding-borgere med gæld

? Når vi hører de historier, folk kommer ind til os med, så er det meget tit nogle tragiske fortællinger, som viser, hvor nemt det er at ryge i det hul for selv den bedste, fortalte formand for Forbrugerrådet Anja Philip. Foto: Louise Lauritsen

Forbrugerrådet er klar til at hjælpe Kolding-borgere med gæld

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Seks frivillige har allerede meldt sig til Forbrugerrådet Tænks nye gældsrådgivning, der blev åbnet i onsdags på Kolding Bibliotek.

Kolding: Har man gæld og svært ved at overskue, hvordan man får styr på sin private økonomi, så er der hjælp at hente hos Forbrugerrådet Tænks nye gældsrådgivning i Kolding.

Den ligger på Kolding Bibliotek og har åbent hver onsdag aften, hvor frivillige gældsrådgivere sidder klar til at skabe overblik for Kolding-borgere, der ikke selv har styr på pengesagerne.

Gældsrådgivningen i Kolding er Forbrugerrådets syvende, og den blev åbnet onsdag eftermiddag med foredrag og reception på Kolding Bibliotek.

- Når vi hører de historier, folk kommer ind til os med, så er det meget tit nogle tragiske fortællinger, som viser, hvor nemt det er at ryge i det hul for selv den bedste. Det vi typisk ser er årsag til, at man kommer ud i gældsspiralen, er sygdom, arbejdsløshed eller brud i familien som skilsmisse og dødsfald, fortalte formand for Forbrugerrådet Anja Philip.

Forbrugerrådet har ind til videre hjulpet mere end 14.000 danskere med deres gældsproblemer.

- Vi ser, at problemerne accelererer og begynder at hobe sig op, og i den situation er det bare så vigtigt, at der er en frivillig, der hjælper en med at finde nogle løsninger, forklarede Anja Philip.

Vi ser, at problemerne accelererer og begynder at hobe sig op, og i den situation er det bare så vigtigt, at der er en frivillig, der hjælper en med at finde nogle løsninger.
Anja Philip, formand, Forbrugerrådet
Gældsrådgivning i Kolding
Fra september 2017 kan gældsramte borgere, som har mistet styringen over deres økonomi, få fortrolig, gratis og uvildig gældsrådgivning.Den nye gældsrådgivning i Kolding kommer til at foregå onsdage mellem kl. 16 og 18 på Kolding Bibliotek.

Rådgivningen ydes af frivillige, og der er altid to rådgivere til stede ved et møde.

Rådgivningen er for Kolding-borgere med lav indkomst eller stor gæld, eller hvis man kun har få penge til rådighed.

Man kan booke et møde via Forbrugerrådets hjemmeside: www.fbrg.dk/Skemakort

Skal være tæt på

Den nye gældsrådgivning er et samarbejde mellem Forbrugerrådet Tænk og Kolding Kommune. For Forbrugerrådet har det været vigtigt at komme til Trekantområdet.

- Vi ved fra vores arbejde med at hjælpe gældsramte, at dét at skulle rejse langt for at få hjælp, kan være en stor barriere. Vi har allerede gældsrådgivninger i Esbjerg og Odense, og vi håber og tror, at vores nye rådgivningscenter kommer til at hjælpe økonomisk trængte borgere i og omkring Kolding, siger Anja Philip. 

Knap fem procent af borgerne i Kolding Kommune er registreret som dårlige betalere i RKI-registeret. Den nye gældsrådgivning er målrettet Kolding-borgere, der har lav indkomst og stor gæld. Rådgivningen er fortrolig, uvildig og gratis.