Julemarkedet i Bjert udvider på grund af succes

Der er flere musikalske indslag på julemarkedet - blandt andet ved Villy Søvndal og brødrene Jens og Niels Hjort-Petersen. Privatfoto

Julemarkedet i Bjert udvider på grund af succes

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bjert: Julemarkedet i Bjert Gamle Brugs på Vesterløkke 5 i Sdr. Bjert er ved at udvikle sig til en af Stenderup-halvøens store årlige sammenkomster, hvor der dukker flere end 1.000 besøgende op.

Markedet finder sted her i weekenden 24.-25. november, og i år er julemarkedet udvidet fra 400 til 500 kvadratmeter i den gamle brugs' butikslokale.

Julemarkedet byder udover mere end 30 stande også på musikalsk underholdning begge dage. Lørdag er der først koncert med The Boss aka koldingensiske Michael Christensen solo. Senere lørdag underholder Herreværelset - en trio bestående af Villy Søvndal og brødrene Jens og Niels Hjort-Petersen. Søndag underholder en lokal jazzduo med Sigurd Skov og Frederik Springer.

Selveste julemanden har meldt sin ankomst på julemarkedet begge dage kl. 13.

I år bliver der mulighed for at nyde lækker frokost fra Sdr. Bjert Kro på julemarkedet; det nye kro-par disker op med en asiatisk inspireret julesalat med and.

Julemarkedet i Bjert udvider på grund af succes

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce