Juletur gik til en vindblæst parkeringsplads med en rød lastbil

Jacob Aagaard Rasmussen, 13 år, har taget turen fra Hejnsvig til Kolding for at se Coca-Colas julelastbil. - Der et eller andet spændende ved at se den. Det er bare fedt, lød det fra Jacob Aagaard Rasmussen. Foto: Henrik Kruse

Juletur gik til en vindblæst parkeringsplads med en rød lastbil

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Omkring 3000 kunder ved storcentret slukkede tørsten med en gratis sodavand, da Coca-Cola parkerede julelastbilen ved Kolding Storcenter.

Kolding: Alle børnene var hjemme, så det var oplagt med en juletur. Familien Rasmussen fra Hejnsvig satte derfor kurs mod parkeringspladsen ved Kolding Storcenter, hvor Coca-Cola julelastbilen stod parkeret hele dagen.

- Alle var hjemme, da vi stod op i morges, og så tænkt jeg, at vi skulle se lastbilen. Det er sådan en ting, der næsten altid har været der, og børnene ville rigtig gerne se lastbilen, siger Randi Rasmussen, der har havde sine tre børn og en kammerat med til Kolding.

Coca-Cola har siden 1995 brugt lastbilen i deres julereklamer, og selv om de lysende lastbiler i de første reklamer er model-lastbiler, så trækker lastbilen i fuld størrelse mange gæster over hele landet. Og Randi Rasmussen var sådan set godt tilfreds med juleoplevelsen.

- Vi er faktisk kommet for at se lastbilen. Nu har vi set den så mange gange på tv, så nu ville vi gerne se den i virkeligheden,
Thomas Petersen, der bor i Fredericia
Randi Rasmussen skulle have et foto af familien foran julelastbilen. Foto: Henrik Kruse
Randi Rasmussen skulle have et foto af familien foran julelastbilen. Foto: Henrik Kruse

Elsker cola

Hendes søn, Jacob Aagaard Rasmussen, 13 år, der også er stor fan af læskedrikken hele året rundt, var helt på linje med sin mor.

- Der er mange af min kammerater, der allerede har set lastbilen, og jeg syntes, det lød lidt sjovt. Der et eller andet spændende ved at se den. Det er bare fedt, lød det fra Jacob Aagaard Rasmussen, der efter at have ventet på at få en gratis cola, da også lige skulle have et billede af lastbilen.

- Jeg elsker cola. Det er helt sikkert. Om fredagen kan jeg godt drikke to colaer. Skal det være, så kan jeg sagtens drikke en Pepsi Max, siger Jacob Aagaard Rasmussen, og mor er sådan set helt enig. Særligt hvis børnene er syge.

- Vi købe også billig cola engang imellem. Men det er som om, at det er Coca-Cola der er bedst, hvis man har bøvl med maven, siger Randi Rasmussen, inden hun foreslår, at familien smutter en tur i storcentret. Det vækker ikke begejstring i børneflokken, det var jo ikke derfor, man var kørt til Kolding.

Vinden var kold på parkeringspladsen ved storcentret, men allerede fra åbningen klokken 11.00 var der kø for at få en kølig cola fra lastbilen. Foto: Henrik Kruse
Vinden var kold på parkeringspladsen ved storcentret, men allerede fra åbningen klokken 11.00 var der kø for at få en kølig cola fra lastbilen. Foto: Henrik Kruse

Prøver at holde igen

Så var der en smule mere fodslag hos kæresteparret Sussie Faldt og Thomas Petersen fra Fredericia.

- Vi er faktisk kommet for at se lastbilen. Nu har vi set den så mange gange på tv, så nu ville vi gerne se den i virkeligheden, og når vi så samtidig er her, så skal det kombineres med, at vi køber julegaver, siger Thomas Petersen, der samtidig kan afsløre, at han er glad for cola

- Jeg drikker det ikke hver dag, men måske hver anden dag. Jeg prøver at holde det nede, siger Thomas Petersen.

Kæresteparret Thomas Petersen og Sussie Faldt fra Fredericia satte kurs mod storcentret med det formål at se Coca-Cola julelastbilen. Foto: Henrik Kruse
Kæresteparret Thomas Petersen og Sussie Faldt fra Fredericia satte kurs mod storcentret med det formål at se Coca-Cola julelastbilen. Foto: Henrik Kruse

Juletur gik til en vindblæst parkeringsplads med en rød lastbil

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce