Kolding Q ude af kvindepokalen

Kolding Q - Brøndby IF. Foto: Michael Svenningsen

Kolding Q ude af kvindepokalen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kolding Q tog lørdag eftermiddag imod Brøndby IF i Sydbank kvindepokal. Det blev til et nederlag på 4-0, hvor modstanderne i den grad fik blæst Koldingenserne af banen, efter at have vundet både første kamp 3-1 og nu også andet opgør. Dette betyder dermed Kolding ikke længere er med i kampen om pokalen.

Sidste år nåede Kolding til finalen, hvor de også mødte Brøndby, her fik de ligeledes tæsk, på hjemmebane, til det overlegne Brøndbyhold.

Kampen startede med et højt pres fra Kolding, hvilket fik stresset modstanderne til at spille bolden rundt i forsvaret. Brøndby brugte deres fløjspillere til at skabe en del chancer, hvilket resulterede i mange indlæg mod Koldings målfelt.

Første mål blev scoret lige inden pausen, da et præcist hjørnespark ramte Brøndbyspiller Rikke Sevecke, der leverede et flot hovedstødsmål. Kolding gik derfor til pause bagud med et enkelt mål.

Anden halvleg startede bedre ud for Kolding, de formåede få minutter efter bolden blev sat i spil at få skabt en stor chance. Denne kom af at Kolding satte Brøndby under pres. Desværre kom der ingen mål til Kolding. I 54. minut driblede en modspiller igennem forsvaret, og fik skabt en chance, der forårsagede kampens andet mål. Herefter forsvandt det ellers høje pres fra Kolding.

Kort tid senere scorede den tidligere Koldingspiller Mille Gejl Jensen, efter at have opsnappet bolden fra Koldings forsvar, og fik placeret bolden i hendes tidligere klubs mål.

Mod kampens slutning fik Brøndby spiller Nicoline Sørensen en aflevering, som splittede Koldings forsvar. Hun løb derefter sikkert ned mod Koldings mål, og scorede kampens sidste mål.

Dette blev Koldings sidste kamp i kvindernes pokalturnering. Deres næste kamp bliver mod Fortuna Hjørring i 3F ligaen.

Kolding Q - Brøndby IF 0-4 (0-1)

Fodbold, Sydbank kvindepokalen, kvinder

Mål for Brøndby: Rikke Sevecke (43.), Ria Ôling (54.), Mille Gejl Jensen (71.) og Nicoline Sørensen (88.)

Kolding Q ude af kvindepokalen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce