Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Kolding Sygehus holder åbent hus

Det er ikke nødvendigt at tilmelde sig åbent hus-arrangementet på Kolding Sygehus. Man møder blot op på dagen mellem klokken 14 og 17. Foto: Charlotte Dahl, Sygehus Lillebælt

Kolding Sygehus holder åbent hus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kolding: Der bliver oplevelser for gæster i alle aldre, når Kolding Sygehus åbner dørene for interesserede lørdag den 29. april klokken 14-17.

I den nye, store forhal viser sygehusets afdelinger udstyr og behandlinger frem, og man kan snakke med alle de medarbejdere, der har deres daglige gang på sygehusets gange, stuer, laboratorier, operationsstuer og teknikrum. På standene kan man blandt andet se instrumenter til operationer, få målt, hvor godt ens lunger fungerer, se en dialysemaskine, prøve træningsøvelser med fysioterapeuterne og lære om, hvad der sker, når hjernen bliver syg.

Man kan også blive klog på, hvordan bedøvelse virker, hvordan et sundt hjerte fungerer, hvad der kan give hjertesygdomme, og hvor meget forskelligt udstyr der findes til at reparere brækkede knogler.

Sygehusets teknikere er også på pletten for at fortælle om, hvordan man bygger og driver et kæmpe hus fyldt med avancerede ventilationssystemer, elektriske systemer og udstyr, der kræver særlige forhold. /exp