Nedgravede affaldsbeholdere på vej i Øgaderne

På mandag begynder den omfattende områdefornyelse af Øgadekvarteret, og trafikken i kvarteret vil være påvirket af arbejdet. Ill.: Fredericia Kommune

Nedgravede affaldsbeholdere på vej i Øgaderne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Beboerne i Fredericias Øgadekvarter kan se frem til nye nedgravede affaldsbeholdere og opholdszoner i deres gade. Anlægsarbejdet begynder på mandag 18. marts.

Fredericia: Næste etape i den omfattende områdefornyelse af Øgadekvarteret begynder på mandag.

Turen er kommet til Falstersgade, Kongensstræde og Bjergegade, der får stationer med nedgravede affaldsbeholdere og opholdszoner med bænke og beplantning, så gaderne bliver hyggeligere at opholde sig i.

- Øgaderne har stort potentiale for at blive et område, man har lyst til at opholde sig i frem for at være transitgader til gågaden og stranden. Vi fjerner skraldet fra gaderne, ensretter trafikken, får styr på parkeringen, og laver opholdszoner. Jeg håber, vi kommer til at se mere liv i gaden, og at både borgere og beboere bliver glade for resultatet, siger formand for By- og Planudvalget, Steen Wrist Ørts i en pressemeddelelse.

Løbende dialog

Det er beboerne selv, der har været med til at bestemme, hvordan gaderne kommer til at se ud.

- Vi har løbende haft en dialog med beboerne i området, så vi sikrer, at vi får skabt nogle uderum, de rent faktisk har lyst til at bruge. Blandt andet gør vi kvarteret grønnere. I de tre gader placerer vi 10 bænke med plantekasser omkring, og på gadehjørnerne sætter vi plantekummer, som beboerne har meldt sig til at passe og pleje, siger byplanarkitekt Susanne Aagaard fra Fredericia Kommune.

Gravearbejdet forventes at stå på frem til begyndelsen af juli. I den periode skal beboerne stille deres affald ud på gadehjørnerne på tømningsdagen, hvor det bliver hentet.

Trafikale ændringer

Trafikken i Øgadekvarteret vil være påvirket af arbejdet. Tidsplanen - der er foreløbig - kan ændre sig afhængigt vejret og andre omstændigheder, der ikke kan forudses.

I Falstersgade begynder arbejdet mandag 18. marts og varer 3-4 uger. I Bjergegade forventes arbejdet at begynde i uge 15 eller 16 og det står på i 6-7 uger.

I Kongensstræde forventes arbejdet at begynde i uge 21 eller 22 og det varer 6-7- uger.

Mens der arbejdes vil der være lukket for gennemkørende trafik i den gade, hvor der arbejdes. Derudover vil der være parkeringsforbud kl. 6.30-18 på hverdage.

Nedgravede affaldsbeholdere på vej i Øgaderne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce