Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Ny brætspilscafé åbner til november

Mikael Frank Christensen åbner 1. november en ny brætspilscafé, Café Firefly, i Munkegade. Spillene på billedet er bare et lille udpluk af caféens udvalg. Foto: Steffen Nielsen

Ny brætspilscafé åbner til november

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kolding: Brætspil, hygge og kaffe kommer i højsædet, når den nye brætspilscafé Café Firefly slår dørene op 1. november i det tidligere Sokrates i Munkegade 4.

Bag caféen står 33-årige Mikael Frank Christensen.

- Brætspil er en rigtig god måde at have noget sammen på, og det giver mulighed for, at man kan hygge sig på tværs af alder, køn, holdninger, tro og så videre. Det har været populært i noget tid, og jeg synes, at der mangler et sted i Kolding også.

Med åbningen af Café Firefly kan der spilles spil tre steder i Munkegade, hvor både Tobbers Kaffebar og Knuds Garage giver mulighed for at spille simple spil, men Mikael Frank Christensen mener ikke, at den nye brætspilscafé går naboerne i bedene.

- Tobbers og Knuds virker rigtig glade for, at vi kommer herned, for vi supplerer hinanden godt, siger han.

I den nye café kan man spille en række simple spil gratis, mens man for et beløb kan få adgang til et stort udvalg af spil i alle genrer. Der vil desuden blive solgt kaffe og flaskeøl. /STN