Økonomidirektøren i Ewii er stoppet: Tid til yngre kræfter

Jens Chr. Sørensen er stoppet som økonomidirektør i Ewii. Han blev konstitureret som direktør efter fyringen sidste sommer af direktør Knud Steen Larsen. - Efter en turbulent tid er der nu ro omkring Ewii, og den ny selskabsstruktur er endelig bragt på plads ved sommerferien 2018, og jeg har syntes, at tidspunktet derfor er rigtigt til at lade yngre kræfter komme til, udtaler Jens Chr. Sørensen. Foto: Ewii

Økonomidirektøren i Ewii er stoppet: Tid til yngre kræfter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny kræfter skal være med til at rulle den nye strategiplan ud, lyder det fra den tidligere økonomidirektør i Ewii, der er stoppet med udgangen af juli.

Kolding: Formanden for Ewii-koncernen, Jørn Limann, fik beskeden inden sommerferien, og nu har koncernen også offentliggjort beslutningen om, at økonomidirektør Jens Chr. Sørensen, 62 år, er stoppet i energikoncernen efter 11,5 år.

- Vi har talt med ham om, hvornår han gerne vil stoppe. Det er meget naturligt, når man kommer op i hans alder, og der har han så meddelte, at han gerne vil smutte nu, siger Jørn Limann, der er formand for Ewii.

Formanden havde gerne set, at han blev lidt længere på posten, og formanden har hen over sommeren opfordret Jens Chr. Sørensen til at revurdere sin beslutning.

- Der er ikke noget panik. Han har gjort sine ting færdig, og han har tilbudt at hjælpe på konsulentbasis, hvis der er brug for det. Det trækker vi på, hvis det bliver nødvendigt, siger Jørn Limann, der understreger, at han har stor forståelse for, at direktøren har valgt at forlade sin stilling.

- Vi har gang i et større strategiarbejde, hvor han også sidder med. Men det bliver lidt fjollet, når han ikke skal være med til at implementere stragtegien. Jeg tror nok, at jeg havde gjort det samme, siger Jørn Limann.

Kort om Ewii
Ewii er en national energikoncern med internationale aktiviteter. Virksomheden tager aktivt del i udviklingen af fremtidens klimavenlige energiteknologier - herunder vindproduktion, elkøretøjer og brændselsceller - og velfærdsteknologiske løsninger. Ewii sælger energi og tilbyder energirådgivning. Derudover leverer EWII el, fjernvarme, fiberbredbånd og drikkevand. Ewii er en af Trekantområdets største private arbejdspladser med mere end 450 medarbejdere og omsætter for ca. 1,5 mia. kr. om året.

Ny strategi på trapperne

Jens Chr. Sørensen overtog direktørposten i koncernen sidste år i en periode, efter den tidligere direktør blev fyret.

- Han har arbejdet temmelig meget det sidste år. Han var blandt andet konstitueret direktør, og der arbejdede han mere end 40 timer for nu at sige det lidt mildt. Han har også arbejdet voldsomt i foråret. Jeg har forstået det sådan, at han tager en pause, og så vil han gå ind i noget bestyrelsesarbejde, siger Jørn Limann.

Økonomidirektøren er stoppet med udgangen af juli. Han mente, at det var det rette tidspunkt at lade ny kræfter komme til.

- Efter en turbulent tid er der nu ro omkring Ewii, og den ny selskabsstruktur er endelig bragt på plads ved sommerferien 2018, og jeg har syntes, at tidspunktet derfor er rigtigt til at lade yngre kræfter komme til. En ny økonomidirektør vil således fra starten få mulighed for at være med til at implementere den ny strategi, som skal sættes i søen over de kommende år," udtaler Jens Chr. Sørensen i en pressemeddelelse.

Ewii er netop nu i gang med at udarbejde en ny strategi, der tager udgangspunkt i el, vand, varme og fiber. Strategien kan måske nå at blive færdig, så den kan fremlægges på repræsentantskabsmødet i september. I først omgang vil Ewii ansætte en midlertidig økonomidirektør i efteråret og første i det nye år finder man en permanent løsning.

- Jeg vil gerne have den nye strategi på plads, inden vi ansætter en ny økonomidirektør, så vedkommende passer ind i strategien, siger Jørn Limann.

Økonomidirektøren i Ewii er stoppet: Tid til yngre kræfter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce