Overhalede Søren Gade og statsministerens søn: Sydjysk landmand slog favoritter på landsmøde

Asger Christensen var tydeligt overvældet over sin placering ved Venstres landsmøde lørdag, hvor han til afstemningen overhalede og Søren Gade og Bergur Løkke Rasmussen, der er søn af Lars Løkke Rasmussen . Foto Jens Astrup

Overhalede Søren Gade og statsministerens søn: Sydjysk landmand slog favoritter på landsmøde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Asger Christensen (V), der er kandidat til EU-Parlamentsvalget, overhalede ved lørdagens afstemning til Venstres landsmøde flere favoritter.

Når der den 26. maj skal stemmes ved Europa-parlamentsvalget, bliver det med sydjyske Asger Christensen (V) som et af de øverste navne på stemmesedlen under Venstres kandidater. Asger Christensen overhalede nemlig både Søren Gade og Bergur Løkke Rasmussen, som var klare favoritter ved lørdagens valg på Venstres landsmøde. Sidstnævnte er søn af statsminister Lars Løkke Rasmussen,

Asger Christensen, der sidder i Kolding Byråd, kommer til at stå som nummer tre på listen med Venstres kandidater. Over ham er det øverst Morten Løkkegaard og dernæst Linea Søgaard-Lidell.

Det var en meget rørt Asger Christensen, som lørdag eftermiddag stillede op til interview via en telefon til JydskeVestkysten.

- Jeg er meget rørt. Det er helt vildt det her. Det er fedt at få sådan en placering hos Venstre, lyder det bevæget fra landmanden.

- Jeg går til opgaven med krum hals, og jeg er ikke bange for at få jord under neglene. Døgnets 24 timer fra nu af og frem til 26. maj kommer til at gå med valgkamp, fortæller Asger Christensen, som er tydeligt overvældet af valgresultatet.

Landsmøde var første step

Asger Christensen har kørt sin valgkamp siden sidste sommer. Her startede han sin valgkamp i Ribe, og har ellers været det meste af landet rundt siden. Den sydjyske landmand har været meget bevidst om, at der skulle hentes mange stemmer hjem, for at få en god placering.

- Der er blevet brugt energi på den her kampagne. Særligt de sidste to måneder, og det har jo givet sit resultat. Det er en kæmpe ære, så nu skal der kæmpes med næb og kløer frem til den 26. maj, forklarer Asger Christensen.

- Mit mål er, at syd- og sønderjyderne igen skal være repræsenteret i EU-parlamentet, og denne gang af en bondemand, tilføjer han med tryk på bondemand.

Ved lørdagens landsmøde blev der hos Venstre vedtaget et nyt EU-program. Det vil have fokus på miljøet, klimaet, sikring af de ydre grænser og fred i Europa. Noget som Asger Christensen tager med sig ind i valgkampen, fortæller han til slut.

Overhalede Søren Gade og statsministerens søn: Sydjysk landmand slog favoritter på landsmøde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce