Planen for erhvervshavnens afvikling er klar i august

Jørn Pedersen ærgrer sig over, at Danske Havnevirksomheders klage har forsinket arbejdet med udfasningen af Kolding Havn, siger han. Arkivfoto: Søren Gylling

Planen for erhvervshavnens afvikling er klar i august

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Danske Havnevirksomheders klage har forsinket kommunens arbejde med udfasning af Kolding Havn et halvt år. - Nu er vi i arbejdstøjet igen, siger borgmesteren.

Kolding: Borgmester Jørn Pedersen (V) kalder det "drønærgerligt", at Dansk Industri og brancheforeningen Danske Havnevirksomheders klage over byrådets aftale om at lukke Kolding Erhvervshavn har sat kommunens arbejde med den store havnesag på pause i flere måneder.

I december 2018 klagede organisationerne blandt andet over, at de berørte virksomheder på Kolding Havn ikke blev hørt, før den politiske aftale blev indgået - og de mente, at byrådsflertallet overtrådte både havneloven og forvaltningsloven med sin beslutning den 27. november samme år.

Men det var ikke tilfældet, fremgår det nu af et svar fra Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen - og det burde DI og brancheforeningen kunne have sagt sig selv, mener Jørn Pedersen.

Beslutningen
  • 27. november 2018 godkendte et flertal af Kolding Byråd aftalegrundlaget for Kolding Havns fremtidige udvikling.
  • Elvis Comic (S) stemte imod, og Asger Christensen (DF), Per Bødker Andersen (S) og Kristina Jørgensen (DF) deltog ikke i sagens behandling, fordi de sidder/sad i havnebestyrelsen.
  • I sagsfremstillingen stod, at "lejekontrakter kan forlænges kortvarigt indtil udgangen af 2043 med henblik på at harmonisere med de omkringkiggende grunde".
  • Kolding Kommune har imidlertid først kompetencen over lejekontrakterne, når plangrundlaget for Kolding Havn formelt bliver ændret, fastslår Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen.

Høringer kommer

- Vi har fra dag ét sagt, at der skulle laves en procesplan, som beskriver det videre forløb med at udfase Kolding Erhvervshavn, og i det forløb kommer selvfølgelig alle de høringer, der skal til. Arbejdet med planen er desværre blevet forsinket af, at vi har måttet vente på udfaldet af klagesagen. Men nu kan vi endelig komme i arbejdstøjet igen, siger Jørn Pedersen, som forventer, at procesplanen er klar til at blive præsenteret for offentligheden i august.

- Det var gået hurtigere, hvis klagen ikke havde været der, men de glemte at læse, hvad det rent faktisk var, vi besluttede i november sidste år, mener borgmesteren.

Men Trafik-, Bygge - og Boligstyrelsen fastslår jo, at I i Kolding Byråd ikke kunne beslutte, at lejekontrakterne på havnen højst kan forlænges til 2043, sådan som der står i beslutningen fra november 2018. Det magt har havnebestyrelsen indtil videre. Så noget har brancheorganisationen fået ud af sin klage?

- Ja, sådan er lovgivningen jo. Indtil vi også formelt har besluttet noget andet for havnens fremtid, bestemmer havnebestyrelsen over lejekontrakterne, og vi har også anerkendt, at formuleringen ikke var retvisende. Men jeg er sikker på, at havnebestyrelsen under alle omstændigheder håndterer situationen super professionelt, siger Jørn Pedersen.

Planen for erhvervshavnens afvikling er klar i august

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce