Professor og forfatter serverer litterære retter på biblioteket

Anne-Marie Mai, professor i dansk litteratur på Syddansk Universitet, vil med udgangspunkt i Johannes V. Jensens digt "Ved frokosten" fortælle om mad som tema i dansk litteratur i forbindelse med Festugen. PR-foto

Professor og forfatter serverer litterære retter på biblioteket

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lunderskov/Kolding: Mandag den 26. august kl. 16 kan man på Lunderskov Bibliotek høre professor i dansk litteratur Anne-Marie Mai tage udgangspunkt i Johannes V. Jensens digt "Ved frokosten" (1906) fortælle om mad som tema i dansk litteratur, både i klassikerne og i nyere danske romaner. Undervejs bliver dine smagsløg forkælet med nogle af de fire stykker smørrebrød, som Johannes V. Jensen beskriver i digtet: "Et stykke med æg og sild, et stykke med steg, et stykke med rullepølse og et stykke med ost."

Lørdag den 31. august kl. 13 er det så forfatter Anders Haahr Rasmusen, der læser op og fortæller om sin kogebogsroman "Det var ikke planen at købe kålroer" (2018), mens du smager på en række af romanens retter. Til arrangementet kommer man ind i et sjovt og madfetichistisk univers gennem smagssansen, når mad og tekst går op i en højere enhed.

Under titlen "Flytteratur" udfordrer bibliotekerne i Trekantområdet litteraturoplevelsen ved hjælp af de fem sanser. I dette års Festuge i uge 35 kan man opleve forfattere sætte musik til poesi, læse højt i mørke, tage folk med til Mars eller lade dem smage på litteraturen.

Forfatter Anders Haahr Rasmussen tager udgangspunkt i sin kogebogsroman
Forfatter Anders Haahr Rasmussen tager udgangspunkt i sin kogebogsroman "Det var ikke planen at købe kålroer" i sit foredrag om mad i kultur på Kolding Bibliotek. PR-foto

Professor og forfatter serverer litterære retter på biblioteket

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce