Stor ny aftale: Ewii åbner sit fibernet for Telia

Ewii-direktør Lars Bonderup Bjørn åbner nu op for fibernettet og byder Telia velkommen. Omkring 40.000 husstande i Trekantområdet har i dag installeret en fiberforbindelse fra Ewii, mens yderligere cirka 65.000 husstande har kablerne liggende i vejen. Arkivoto: Peter Leth-Larsen

Stor ny aftale: Ewii åbner sit fibernet for Telia

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fra juni 2019 flytter Telia alle deres bredbåndskunder i Vejle, Kolding, Fredericia, Vejen og Middelfart over på Ewiis fibernet.

Kolding: Tusindvis af husstande i Trekantområdet får nu flere muligheder på energiselskabet Ewiis fibernet.

Ewii Fibernet offentliggør således fredag en ny partnerskabsaftale, hvor selskabet åbner sit fibernet op for endnu en ny udbyder, nemlig Telia.

Fra juni 2019 flytter Telia alle deres bredbåndskunder i Vejle, Kolding, Fredericia, Vejen og Middelfart over på Ewiis fibernet.

- Hos Telia er vi meget begejstrede for, at vi nu har en partner på fiberområdet, der ser fordelene i at åbne sit netværk. Aftalen er én af de første af sin slags i Danmark, og er visionær i forhold til den fortsatte digitalisering af Danmark. Det er vigtigt, at andre energiselskaber nu følger Ewiis eksempel, og åbner deres fibernet til gavn for både teleselskaberne og slutbrugerne. Aftalen er helt central for Telias ambition om at kunne tilbyde de stærkeste produkter til vores privatkunder indenfor både mobiltelefoni, tv og bredbånd, der dækker hele familiens behov, siger Morten Bentzen, administrerende direktør i Telia Danmark, i en pressemeddelelse.

40.000 hustande med Ewii-fiber

Hos Ewii er der også stor tilfredshed med den nye samarbejdsaftale:

- Jeg er meget stolt over, at Ewii nu kan præsentere kunderne i Trekantområdet for en ny udbyder på vores fibernet. Det betyder flere valg og flere muligheder, og det er med til at gøre fibernettet endnu mere attraktivt. For Ewii er aftalen med Telia et stort og vigtigt skridt i realiseringen af vores strategi "Én digitalt integreret multiforsyning". Aftalen understreger samtidig vores ambition om at være foregangsvirksomhed, som de første der virkelig rykker på åbning af fibernettet. Telia viser mod og fremsyn ved at flytte kunderne over på den teknologi, der skal danne grundlag for udviklingen af vores samfund, og som udgør kernen i udbygningen af vores digitale infrastruktur, siger Lars Bonderup Bjørn, administrerende direktør i Ewii.

Flere aftaler på vej

Ewii åbnede allerede fibernettet op for et par år siden, da TDC fik adgang til fibernettet, og er det første energiselskab, der har åbnet sit fibernet op for flere udbydere.

Ifølge forretningsudviklingsdirektør Ewii, Pernille Johannessen, står målet om at åbne fibernettet op for flere udbydere krystalklart i selskabets strategi. I det kommende år forventer Ewii at åbne fibernet op for en række nye udbydere, og den næste partnerskabsaftale er allerede lige på trapperne, oplyser hun:

- Flere udbydere på nettet er med til at give et varieret indhold og flere muligheder for kunderne. Det gør det endnu mere interessant for kunderne at komme over på vores fibernet.

Omkring 40.000 husstande i Trekantområdet har i dag installeret en fiberforbindelse fra Ewii, mens yderligere cirka 65.000 husstande har kablerne liggende i vejen, så der forholdsvis nemt kan trækkes en forbindelse ind til boligen. Telia-kunderne heriblandt vil blive opgraderet til fiberforbindelse allerede inden året er omme. Husstande, der ikke pt. har adgang til fibernettet, vil blive prioriteret i en udrulningsproces og koblet på en fiberforbindelse så hurtigt, det kan lade sig gøre, fremgår det af pressemeddelelsen.

Stor ny aftale: Ewii åbner sit fibernet for Telia

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce