Togene holder stille: Årsagen er strejke blandt lokomotivpersonalet

På Fredericia Banegård lød meddelelsen i højttalerne, at der ikke kører regionaltog indtil kl. 18. De rejsende må derfor finde andre alternativer til at komme frem. Foto: Kathrine Jensen

Togene holder stille: Årsagen er strejke blandt lokomotivpersonalet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Opdateret

Danmark: Flere overenskomststridige arbejdsnedlæggelser betyder, at togene i Jylland og på Fyn holder stille frem til kl. 18. Tog som allerede er kørende, kører så vidt muligt til deres endedestinationer. Det oplyser DSB på sin hjemmeside.

På Fredericia Banegård måtte de rejsende dermed spejde efter andre muligheder for at komme hjem, hvilket blandt andet fører til travlhed hos taxachaufførerne.

- Vi har ikke personale til at opretholde trafikken i Jylland og på Fyn, oplyser DSBs pressevagt til Fredericia Dagblad.

Der bliver ikke indsat togbusser, så rejsende må forvente en længere rejsetid.

- Vi indsætter ikke togbusser, når det er en overenstkomststridig arbejdsnedlæggelse. Desuden ville vi ikke kunne skaffe togbusser nok, oplyser pressevagten.

På Sjælland kører regionaltog med forsinkelser efter flere overenskomststridige arbejdsnedlæggelser blandt lokomotivpersonalet tidligere i dag, men DSB forventer ikke yderligere ændringer for regionaltog på Sjælland. Kun et enkelt InterCity-tog kører mellem København H/Østerport og Korsør. Lyntogene er aflyste.

Årsagen til de stillestående tog er en række overenskomststridige arbejdsnedlæggelser blandt lokomotivpersonalet, oplyser DSB.

DSB forventer at kunne komme med en opdatering klokken cirka 17.30, hvor der vil være nyt om, hvorvidt togene kører efter kl. 18.

Togene holder stille: Årsagen er strejke blandt lokomotivpersonalet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce