Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Uddannelsesleder: De unge kan lettere få hjælp

Leder af UU Center Kolding, Bjarne Juhl Olesen, siger, at det er godt, hvis man via det nye screeningsværktøj kan hjælpe nogle flere unge. Man vil dog aldrig kunne undgå, at nogle falder igennem senere hen. Arkivfoto: Ludvig Dittmann

Uddannelsesleder: De unge kan lettere få hjælp

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lærere og skoleledere kommer til at gå lidt tættere på eleverne, når de skal vurdere, om de er uddannelsesparate. Det kan måske hjælpe nogen i deres videre uddannelse, siger uddannelsesleder.

Kolding: Angst, ensomhed, problemer i familien eller andet kan spænde ben for selv den kvikkeste skoleelev, når han eller hun skal fra folkeskolen og videre i en ungdomsuddannelse.

Det fortæller lederen af Ungdommens Uddannelsesvejledning i Kolding Kommune, Bjarne Juhl Olesen. Derfor ser han frem til, at man i kommunen begynder at bruge det nye screeningsværktøj, der allerede i 8. klasse skal bruges til at spotte elever, der tumler med problemer, som kan gøre deres videre færd i uddannelsesverdenen svær.

Han ser screeningen som et supplement til den første vurdering af uddannelsesparathed, som lærere og skoleledere allerede i dag foretager af alle elever i 8. klasse.

- De kommer til at komme lidt tættere på end i den officielle uddannelsesparathed-vurdering. I dag skal de lave mere neutrale vurderinger og kan f.eks. ikke skrive, at en elevs forældre er midt i en voldsom skilsmisse, eller at en af dem har et misbrug. Det kommer de til at kunne nu, siger Bjarne Juhl Olesen og tilføjer, at det tværfaglige ungeteam, der skal nedsættes, herefter kan vurdere, om der skal sættes ind med hjælp til den unge.

Risikerer man ikke at forstørre helt almindelige teenageproblemer?

- Det tror jeg ikke. De folk, der er omkring de unge, er kompentente, og jeg har tillid til, at de kan vurdere dem, siger han

Han oplyser, at unges frafald fra ungdomsuddannelserne sjældent har med det faglige at gøre men snarere med personlige eller sociale problemer.

Nyt tjek af unges uddannelsesparathed går tættere på