Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Våben, stoffer og hindring af politiarbejde: 20-årig middelfarter tiltalt

Våben som en springkniv, peberspray, et slagvåben og et samuraisværd var blandt de effekter, som politiet fandt i lejligheden hos en 20-årig mand i Middelfart. Fredag skal han forklare sig i Retten i Odense. Arkivfoto

Våben, stoffer og hindring af politiarbejde: 20-årig middelfarter tiltalt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fredag står en ung mand på 20 år foran en domsmandsret ved Retten i Odense, da han er tiltalt for flere strafferetslige overtrædelser, som det fremgår af anklageskriftet.

Odense/Middelfart: Brud på våbenloven, knivloven og straffeloven samt loven om euforiserende stoffer. Det er, hvad en 20-årig mand fra Middelfart står anklaget for, når han fredag får sin sag for Retten i Odense.

Som det fremgår af anklageskriftet, går anklagemyndigheden efter fængselsstraf til manden, som blev anholdt den 22. maj, da politiet mødte op på hans adresse i Middelfart.

Det skete mere præcist klokken 17.35, hvor politiet fandt 38,22 gram hash, som menes at have været ment til videreoverdragelse, ligesom han var i besiddelse af 1900 kroner, der ifølge anklagemyndigheden "hidrører fra salg af ikke mindre end 19 gram hash".

Derudover fandt man en digital vægt, en bidetang, et håndskrevet regnskab, 500 styk pølsemandsposer samt en Nokia-telefon. Og så skal det nævnes, at man ligeledes fandt diverse våben som springkniv, peberspray, et slagvåben og et samuraisværd.

Men lovovertrædelserne i forhold til våbenbesiddelse og stoffer var tilsyneladende ikke nok for den 20-årige, som også lagde hindringer for ransagningen ved flere gange at stille sig i vejen for politiet, ligesom han gjorde fysisk modstand "ved at spænde sine arme og sparke med sine ben". Dermed skal han fredag også forholde sig til en tiltale om hindring af politiets arbejde efter straffelovens paragraf 119.

Anklager på sagen, Maria Blomsterberg, ønsker ikke oplyse, hvor stor fængselsstraf anklagemyndigheden går efter, eller hvordan politiet kom frem til mandens adresse den 22. maj. Hun fortæller dog, at det forventes, at sagen afsluttes fredag.