Youtube-stjerner på tæt hold: Jordrup blev det mest cool sted i Kolding

August Larsen på 11 år fik sig en selfie med Anders Møller, som på Yotube er kendt som Eiqu Miller. - Det er da fedt, at der kommer tre kendte Youtubere til vores lille Jordrup, siger August. Foto: Michael Svenningsen

Youtube-stjerner på tæt hold: Jordrup blev det mest cool sted i Kolding

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvis man følger nogle af landets mest populære Youtube-stjerner - og det er der mange, som gør - så gjaldt det om at sætte kursen mod Jordrup i denne weekend.

Jordrup: Det er ikke hver weekend, at Uhrevej er et at de mest hotte udflugtsmål i Kolding. Men sådan var det denne weekend, hvor der var lagersalg hos tøjfirmaet First Grade. Både lørdag og søndag var den hvide lagerbygning pakket med unge kunder, der både skulle købe tøj på tilbud og have sig en autograf og en selfie sammen med tre af landets mest kendte Youtube-stjerner.

Den ene stifter af First Grade er Anders Møller, i Youtube-kredse kendt som Eiqu Miller, og han havde taget turen til Jordrup for at møde fans og skrive autografer sammen med vennerne Alexander Husum og Futte, der alle laver underholdende videoklip, som hver eneste uge bliver set af mange tusinde faste følgere.

- Jeg synes det er fedt, at man kan komme forbi og være med til at skabe en oplevelse i Jordrup. Nogle af de unge er kommet cyklende hele vejen hertil for at møde os, det synes jeg er nærmest rørende, fortæller Anders Møller.

De tre venner var i Jordrup allerede lørdag, hvor der også var åbent hus. Da det lukkede klokken 16, valgte de også at svinge forbi Fynslundhallen, hvor de blev meget begejstret modtaget af de 52 børn og unge, der var samlet dér for at spille computerspil i 48 timer.

- Det er kun rart, at man kan gøre noget for lokalsamfundet bare ved at møde op. Det var virkelig hyggeligt, siger Anders.

Fakta
First Grade er et dansk tøjmærke, som stræber efter at skille sig ud og at have et unikt og enestående udtryk.

Virksomheden drives af de to unge entrepenører, Jesper Mortensen og Eiqu Miller. Hovedkvarteret ligger i Jordrup, Kolding kommune, men man kan finde First Grade overalt i Danmark hos omkring 40 forhandlere.

Se også www.firstgrade.dk
First Grade er nomineret som en af årets iværksætter-virksomheder i Kolding. I weekenden var der lagersalg, som trak hundrede vis af kunder over de to dage. Foto: Michael Svenningsen
First Grade er nomineret som en af årets iværksætter-virksomheder i Kolding. I weekenden var der lagersalg, som trak hundrede vis af kunder over de to dage. Foto: Michael Svenningsen

Tingene hænger sammen

Anders Møller har skabt sit eget tøjfirma sammen med vennen Jesper Mortensen.

De to kommer fra hver sin by i landet, men deres tøjfirma har de valgt at placere i Kolding, fordi det er en perfekt plet på landkortet, når man skal distribuere tøj til omkring 40 forhandlere over hele landet. Hovedkvarteret endte i Jordrup, hvor Anders nu også optager en del af de videoer, han lægger på sin Youtube-kanal.

- Opmærksomheden fra Youtube har været en perfekt smutvej i forhold til at skabe et populært tøjmærke. Men det er ikke nok, at man er kendt, tøjet skal også være fedt, for ellers kan det være lige meget. Vi laver også kun tøj, som jeg i forvejen kunne tænke mig at gå med, så tingene hænger sammen på den måde, siger Anders Møller.

Alexander Husum var populær blandt de mange unge fans, som fik både en selfie og en autograf. Foto: Michael Svenningsen
Alexander Husum var populær blandt de mange unge fans, som fik både en selfie og en autograf. Foto: Michael Svenningsen

Altid underholdende

Som Eiqu Miller har Anders 230.000 følgere, der ser med, når han mindst en gang om ugen lægger et nyt videoklip op på sin kanal. Det er den succes, han bygger ovenpå med tøjfirmaet, hvor den sjove og skæve stil fra videoerne er ført videre ud i designet. Det gælder også firmanavnet. First Grade er et udtryk, som både dækker "høj klasse" og "ekstremt barnligt".

- Ideerne til mine videoer kan komme alle steder fra. Men der er én ting, som er helt sikkert, og det er, at der aldrig kommer en video ud, som ikke har en høj underholdningsværdi, siger Anders Møller aka Eiqu Miller.

Jordrup/Lunderskov: Youtubere holder lagersalg i Jordrup. Foto: Michael Svenningsen

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce