Algeriet indleder sag mod eks-regeringleder

Demonstrationer i Algeriet har talt titusinder af mennesker fra alle samfundslag. Under de mange demonstrationer har demonstranter haft bannere med påskriften: "Alle korrupte skal retsforfølges".

Algeriet indleder sag mod eks-regeringleder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Usædvanlig retssag indledes på et tidspunkt, hvor der er usikkerhed om udviklingen i Algeriet op til valg.

En domstol har indkaldt Algeriets tidligere premierminister Ahmed Ouyahia i en sag om spild af offentlige midler. Det rapporterer det statslige tv i Algier. ifølge Reuters.

Også landets finansminister og tidligere centralbankchef Mohamed Loukal er indkaldt i sagen.

Der er ikke umiddelbart oplyst yderligere detaljer i sagen, som indledes på et tidspunkt, hvor der hersker stor usikkerhed om udviklingen i landet.

Algeriets præsidentkontor meddelte for ti dage siden, at der skal holdes præsidentvalg 4. juli.

Landets midlertidige præsident, Abdelkader Bensalah, har efter mange ugers folkelige protester mod regimet lovet at sikre frie valg.

Det var massedemonstrationer som pressede præsident Abdelaziz Bouteflika til at træde tilbage tidligere på måneden, efter at han havde siddet i 20 år.

Demonstrationerne mod regimet har stort set været fredelige. Men folk på gaden har vist, at det ikke er nok, at Bouteflika er forsvundet som præsident.

Demonstrationerne har talt titusinder af mennesker fra alle samfundslag.Under de mange demonstrationer har demonstranter haft bannere med påskriften: "Alle korrupte skal retsforfølges".

Algeriet er blandt andet plaget af stor arbejdsløshed. Særligt blandt unge, hvor hver fjerde under 30 år er arbejdsløs.

Bouteflika har været præsident i Algeriet siden 1999.Han har ofte mindet om Algeriets lange, brutale borgerkrig i 1990'erne, og "kriser og tragedier" i tiden før han blev præsident.

Algerierne holdt sig i årevis væk fra politiske protester. De har frygtet Bouteflikas sikkerhedstjeneste og den skare af veteraner fra den algeriske uafhængighedskrig fra 1954 til 1962, der satte sig tungt på samfundsapparatet i det nordafrikanske land.

Algeriet indleder sag mod eks-regeringleder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce