Avis: Trump skjuler detaljer om Putin-møder for toprådgivere

Donald Trump og Vladimir Putin trykker hånd på et møde Helsinki sidste sommer.

Avis: Trump skjuler detaljer om Putin-møder for toprådgivere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Efter fem møder mellem Trump og Putin er der fortsat ingen protokol over samtalerne, skriver Washington Post.

USA's præsident, Donald Trump, har gjort sig usædvanlig stor umage for at holde indholdet af sine samtaler med den russiske præsident, Vladimir Putin, skjult for både offentligheden og sine toprådgivere.

Det skriver The Washington Post, der blandt andet henviser til et møde mellem de to ledere i Hamburg i 2017.

Her skal Trump ifølge avisen have taget besiddelse af noter, som hans tolk havde taget på mødet. Samtidig instruerede han tolken til ikke at drøfte indholdet af samtalen med andre embedsmænd.

På det pågældende møde var også daværende udenrigsminister Rex Tillerson til stede.

Oplysningerne om Trumps adfærd kom først frem, da en af hans egne rådgivere og en ansat i udenrigsministeriet gik til tolken for at få mere at vide om mødet.

Anvisningerne er en del af et mønster hos præsidenten, der flere gange har tilbageholdt oplysninger om sin kommunikation med Putin.

Således er der ingen protokoller - hverken formelle eller uformelle - om hidtil fem møder mellem Trump og Putin, skriver The Washington Post.

Meldingerne giver ekstra næring til spekulationer om, hvorvidt Trumps stab arbejdede sammen med russiske agenter op til præsidentvalget i 2016.

Specialanklager Robert Mueller er i den sidste fase af sin granskning af de eventuelle forbindelser mellem Rusland og Donald Trump.

I et interview med Fox News afviser Donald Trump, at han har gjort noget særligt for at skjule sin kommunikation med Putin.

Han hævder, at han blandt andet talte med den russiske præsident om Israel.

- Alle kunne have lyttet til det møde. Det møde er tilgængeligt for alle, siger Trump over for Fox News.

Donald Trumps hemmelighedskræmmeri er ikke blot usædvanligt i et historisk perspektiv, men også "vanvittigt".

Det mener tidligere viceudenrigsminister Strobe Talbott. Han har deltaget i flere af tidligere præsident Bill Clintons møder med den daværende russiske præsident, Boris Jeltsin.

- Det hæmmer den amerikanske regering, eksperterne, rådgiverne og medlemmerne af kabinettet, som er der for at hjælpe præsidenten, siger han og tilføjer:

- Og det giver helt sikkert Putin yderligere mulighed for at manipulere Trump.

Udenrigsudvalget i Repræsentanternes Hus vil nu etablere et panel, der skal forsøge at få detaljerede oplysninger om Trumps møder med Putin.

Det gælder ikke mindst sidste sommers møde i Helsinki, der fandt sted bag lukkede døre.

- Det er adskillige måneder siden mødet, og vi ved stadig ikke, hvad der skete på mødet, siger Eliot L. Engel, der er formand i udenrigsudvalget.

Avis: Trump skjuler detaljer om Putin-møder for toprådgivere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce