Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Donald Trump mister opbakning fra amerikanerne i ny måling

Præsident Donald Trump har generelt klaret sig skidt i meningsmålinger, siden han afløste Barack Obama 20. januar.

Donald Trump mister opbakning fra amerikanerne i ny måling

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Et flertal er amerikanerne er ikke imponeret over Donald Trumps embedsførelse, viser Gallup-måling.

Hovedparten af de amerikanske vælgere er ikke imponeret over præsident Donald Trumps præstation i Det Hvide Hus.

Opbakningen til republikaneren er på tilbagetog, viser en ny måling fra Gallup.

37 procent af de adspurgte i målingen er tilfreds med Trumps embedsførelse, mens 58 procent ikke er tilfreds.

Begge tal stod på 45 procent i en tilsvarende måling, som Gallup lavede, få dage efter at Trump blev indsat som præsident 20. januar.

Målingen, der har en fejlmargin på tre procentpoint, er lavet telefonisk blandt omkring 1500 voksne.

Donald Trump har generelt klaret sig skidt i meningsmålinger, siden han afløste Barack Obama.

Få dage før Trumps indsættelse viste en måling fra Washington Post/ABC News, at 40 procent af amerikanerne havde tillid til ham.

Så lavt har ingen tiltrædende præsident været målt siden demokraten Jimmy Carter i 1977.

Da Obama trådte til i 2009, var de tilsvarende målinger for ham over 80 procent.

Trump var hurtig til at betegne målingen fra Washington Post/ABC News som "svindel".

- Enhver negativ måling er falske nyheder, tweetede han i begyndelsen af februar.

På et pressemøde i sidste måned fremhævede Trump en måling fra Rasmussen Reports, hvor 55 procent mente, at han klarede sig godt i embedet.

Rasmussens seneste måling kom fredag. Her var opbakningen til Trump faldet til 48 procent.