Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

EU laver noget-for-noget strategi for udviklingsbistand


EU laver noget-for-noget strategi for udviklingsbistand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) kalder ny udviklingsstrategi mere fokuseret på flygtninge og migranter.

EU's udviklingsministre har på et møde fredag eftermiddag vedtaget en ny strategi, der de næsten 15 år skal lægge kimen for den europæiske udviklingsbistand.

Her er der lagt op til langt mere forpligtende nødhjælp, hvor de lande, der samarbejder om blandt andet hjemtagelse af statsborgere, kan få mere hjælp.

En linje, der flugter godt med dansk udviklingsbistand, siger udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) efter mødet.

- Jeg synes, det giver rigtig god mening, at med de lande man samarbejder med, der er der selvfølgelig forpligtelser, og en af forpligtelserne er, at man skal hjemtage egne statsborgere, også når der er tale om afviste asylansøgere, siger hun.

Den nye udviklingsstrategi er vedtaget af alle EU's medlemslande og rummer i stort omfang formuleringer med plads til fortolkning.

Dog hæfter den danske minister sig ved, at migration er blevet en større del af EU's bekymringer.

- Der er i langt videre udstrækning, end vi tidligere har haft øje for, et afsnit om migration. At vi skal tage fat i årsagerne til migration og arbejde langt mere målrettet for at imødegå migration, siger Tørnæs.

Under forhandlingerne om udviklingsstrategien har blandt andet Tyskland og Sverige været imod den danske kurs med et skarpt fokus på migration og krav til modtagerlandene.

Også Oxfam, der repræsenterer internationale ngo'er, har udtrykt bekymring for, at lande kan blive glemt i den nye strategi. En kritik som den danske minister afviser.

- Det er jeg ikke enig i, for hvis man lytter til migranter, så er hovedårsagen, til at langt størstedelen vælger at migrere, manglen på et håb for en fremtid, altså typisk fattigdom.

- Fattigdomsbekæmpelse er kernen af det hele. Så at vi tager fat i de lande, hvor der er flest migranter, det synes jeg, er helt fint, siger hun.

I alt udgjorde EU's udviklingsbistand 75 milliarder euro i 2016, hvilket er 60 procent af verdens udviklingsbistand. EU dermed verdens absolut største donor af udviklingsbistand.