En fredsbevarende FN-soldat er dræbt i angreb i Mali


En fredsbevarende FN-soldat er dræbt i angreb i Mali

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En er dræbt og fire såret i et "kujonagtigt" angreb mod fredsbevarende soldater, oplyser FN's mission i Mali.

En soldat fra FN's fredsbevarende styrker er dræbt, og fire andre er såret i et angreb i Mali.

Det oplyser FN's mission i Mali (Minusma).

En eksplosion ramte FN-soldaternes eskorte, da de var på vej gennem det centrale Mali lørdag aften dansk tid.

En mistænkt gerningsmand blev efterfølgende dræbt.

FN's generalsekretær, Antonio Guterres,oplyser i en pressemeddelelse, at FN-soldaterne "besvarede ved at dræbe en gerningsmand og pågribe otte andre".

Han opfordrer myndighederne i Mali til hurtigt at identificere gerningsmændene og bringe dem for retten.

Lederen af Minusma, Mahamat Saleh Annadif, kalder angrebet "kujonagtigt".

FN's fredsbevarende mission i Mali blev etableret, efter at militante islamister erobrede den nordlige del af landet i 2012. De blev presset tilbage af franske styrker i 2013.

En fredsaftale, som blev indgået i 2015 mellem regeringen og væbnede grupper i landet, skulle genskabe stabiliteten i Mali. Men aftalen har ikke formået at bremse volden.

Mere end 190 fredsbevarende FN-soldater er blevet dræbt i Mali siden 2013. Dermed er missionen FN's dødeligste fredsbevarende mission.

Lørdagens angreb er sket, efter at Malis præsident, Ibrahim Boubacar Keita, har taget de indledende skridt for at udnævne en ny premierminister.

Premierminister Soumeylou Boubeye Maaiga annoncerede tidligere på ugen, at han og hans regering træder tilbage.

Beslutningen kom, efter at oppositionen og dele af befolkningen har kritiseret ham for hans håndtering af krisen i det vestafrikanske land.

5. april demonstrerede titusindvis i gaderne i hovedstaden Bamako mod den tiltagende vold og beskyldte regeringen for at gøre for lidt for at stoppe den.

Spændingerne har været tiltagende, siden 160 personer i en landsby i det centrale Mali 23. marts blev skudt eller hakket ihjel med macheter.

En fredsbevarende FN-soldat er dræbt i angreb i Mali

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce