Europa skælver - men skrottet missilaftale handler især om Kina

Donald Trump har vendt ryggen til INF-traktaten, der forbyder USA og Rusland at besidde, udvikle og teste mellemdistancemissiler. Putin er fulgt efter, og mange frygter nu et nyt våbenkapløb i Europa. Her bliver der protesteret foran den amerikanske ambassade i Berlin den 1. februar. Foto: SplashNews.com/Ritzau Scanpix

Europa skælver - men skrottet missilaftale handler især om Kina

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Feature: Både præsident Trump og præsident Putin har vendt ryggen til den historiske INF-traktat, der siden 1987 har bandlyst landbaserede mellemdistancemissiler. Det lyder som en tilbagevenden til Den Kolde Krig, men motiverne er nye og leder frem til en langt mere ustabil verdensorden

Våben: Europa drog et lettelsens suk, da lederne af verdens to supermagter, den amerikanske præsident Ronald Reagan og generalsekretæren for Sovjetunionens kommunistparti Mikhail Gorbatjov, 8. december 1987 trådte frem for verdenspressen i Det Hvide Hus.

Efter flere års forhandlinger havde de to statsmænd underskrevet en aftale, som med et pennestrøg forbød de to lande at fremstille, teste og anvende landbaserede missiler og raketter med en rækkevidde på mellem 500 og 5000 kilometer.

"Denne traktat er historisk både på grund af dens mål - den komplette destruktion af en hel klasse af amerikanske og sovjetiske våben - og for dens innovative karakter og muligheder for verificering," lød det i en fælles udtalelse.

Fra aftalens ikrafttræden 1. juni 1988 og frem til 1. juni 1991 blev 859 amerikanske og 1752 sovjetiske missiler ødelagt under tilsyn af inspektører fra de to lande.

INF-traktaten kom på plads efter et årti, hvor Den Kolde Krig blev mere og mere varm. I slutningen af 1970'erne havde Sovjetunionen moderniseret sit atomarsenal med nye mellemdistanceraketter vendt mod Vesteuropa, og som modsvar truede Nato med at gøre det samme, hvis ikke russerne fjernede deres SS20-missiler. Natos reaktion splittede Vesten, hvor der især på den europæiske venstrefløj var stærk modstand mod yderligere oprustning - det kom ikke mindst til udtryk i Danmark.

- Der kom en meget ophedet diskussion om, hvor de amerikanske missiler skulle opstilles, og i Danmark førte det til fodnotepolitikken i 1980'erne, hvor den danske regering igen og igen måtte tage forbehold for beslutninger taget i Nato, fortæller Claus Mathiesen, der er lektor ved Forsvarsakademiet.

En symbolsk aftale

Han forstår udmærket, at mange i Europa synker en ekstra gang, nu hvor både præsident Trump i USA og den russiske præsident Putin har tilkendegjort, at de begge har i sinde at opsige INF-traktaten.

- Man kunne godt forestille sig en lignende diskussion om forsvaret af Europa i dag, men til forskel fra dengang, er der ikke meget, som tyder på, at amerikanerne er villige til at betale for gildet i denne omgang, tilføjer han.

Spørgsmålet er imidlertid, om INF-traktaten har helt så stor betydning, som den i disse dage bliver taget til indtægt for. For det første er der som nævnt udelukkende tale om mellemdistanceraketter. For det andet forbyder aftalen kun brugen af missiler og raketter, der affyres fra jorden - befinder de sig på ubåde, skibe eller flyvemaskiner, har de to aftaleparter frit slag. For det tredje har russerne allerede en mængde andre raketter, både konventionelle og atomudrustede, som i givet fald kan true Europa. Og for det fjerde er der meget, som tyder på, at begge parter allerede har overtrådt reglerne.

Ifølge USA og Nato har Rusland gennem de sidste 10 år udviklet nye missiler, som overskrider grænsen på de 500 kilometers rækkevidde, og efterretningskilder fortæller, at russerne nu er i gang med at opstille hundredvis af dem. Omvendt siger Moskva, at de ramper, USA har sat op som missilforsvar i Rumænien og Polen, lige så godt bruges til at affyre de forbudte mellemdistanceraketter, og at amerikanerne dermed selv er med til at lægge aftalen i graven.

- Traktatens betydning i dag handler mest om symbolik, fordi den markerer afslutningen på den kolde krig, forklarer Olivier Schmitt, som er lektor ved Center for War Studies på Syddansk Universitet i Odense og peger på, at INF-traktaten blot er den seneste i rækken af internationale våbenaftaler, der nu hører til i historiebøgerne.

Når USA og Rusland vender ryggen til aftalen, handler det i første omgang heller ikke om at genoptage Den Kolde Krig, påpeger eksperterne.

Andre lande har frit spil

Russerne er godt klar over, at de på ingen måde har råd til et våbenkapløb mod USA, men hvis debatten om forsvaret af Europa, kan slå endnu en kile ind i den transatlantiske alliance, har præsident Putin allerede opnået meget. Det samme kan siges om splittelsen internt i Europa, hvor landene i øst presser på for oprustning og et tættere forsvarssamarbejde, mens mange af landene i vest, der ikke oplevede det sovjetiske åg efter Anden Verdenskrig, er mere tilbageholdende.

På den anden side af Atlanterhavet er opsigelsen af INF-traktaten endnu en i rækken af internationale aftaler, som den siddende præsident har gjort op med.

- Meddelelsen viste en klar ideologi i beslutningen om at trække sig, eftersom en stor del af republikanerne ser enhver traktat som lænker, der skal holde USA nede, siger Olivier Schmitt.

Således har medlemmer af den amerikanske administration flere gange henvist til det faktum, at INF-traktaten kun gælder USA og Rusland - foruden et par af de andre stater, der indtil 1991 var en del af Sovjetunionen - mens alle andre lande har frit spil, og der er ingen tvivl om, hvem "andre lande" er i denne forbindelse.

- Lande som Iran og Nordkorea har udviklet og opstillet landbaserede mellemdistanceraketter, men Kina har gjort det i et antal af langt større betydning, siger Claus Mathiesen.

For det er netop Kina, der bekymrer amerikanerne mest - og det gælder ikke kun i kredsen omkring præsident Trump. Pentagon har i en årrække advaret om det, man ser som en ubalance mellem de - ifølge amerikanerne - næsten 2000 kinesiske missiler af den type, som det ifølge INF-traktaten ikke er tilladt USA at besidde, og de ressourcer, amerikanerne selv har til rådighed i den del af verden.

- I håbet om at indkassere gevinsten ved en opsigelse af aftalen vil Trump og hans regering uden tvivl i de kommende måneder offentliggøre en oprustning af forsvaret af Østasien, spår Olivier Schmitt.

Frygt for kinesisk kontrol

Og her ulmer konflikterne allerede - ikke mindst i Det Sydkinesiske Hav, som kineserne gør krav på store dele af. Ganske vist har landet tabt en sag til Filippinerne ved Den Internationale Domstol i Haag, men det har ikke afholdt Kinas regering fra at opruste sin militære tilstedeværelse i havområdet og ligefrem bygge baser på kunstige øer.

Det Sydkinesiske Hav byder ikke alene på fiskeri og råstoffer, det udgør også en af verdens vigtigste handelsruter, hvorigennem 20 procent af den globale handel passerer. For Kina gælder det 40 procent af landets eksport, og i Beijing vil man naturligvis gøre meget for ikke at blive lukket inde, mens amerikanerne - og til dels også russerne, der før har ligget i åben konflikt med deres sydlige naboer - frygter, at Kina skal få yderligere kontrol med Stillehavets vestlige del.

Således er USA militært til stede på havet og på landjorden i form af baser i lande fra Japan og Sydkorea i nord til Filippinerne i syd, og det er især den amerikanske flåde, der kan blive sårbar i tilfælde af en konfrontation med kineserne, vurderer den amerikanske sikkerhedsekspert og Kina-forsker Nathan Levine i en analyse i magasinet National Interest.

Han peger især på, at amerikanernes gigantiske hangarskibe vil have svært ved at forsvare sig mod kinesiske mellemdistancemissiler - den type, som INF-traktaten forbyder - der er udviklet med henblik på netop hangarskibe:

- Tabet af et hangarskib ville være en så traumatisk katastrofe for USA - det ville kunne koste op til 6000 livet - at enhver amerikansk leder ville føle et stærkt pres for straks og dramatisk at optrappe konflikten.

Han foreslår i stedet, at USA anvender landbaserede missiler af IFN-typen affyret fra landets baser i regionen i en given konflikt.

- De er billige, de er ubemandede, og de mindsker risikoen for eskalering, påpeger han.

En ny verdensorden

Selv om opsigelsen af INF-traktaten fra både amerikansk og russisk side i første omgang ikke handler om Europa, er der ingen tvivl om, at der er tale om et varsel om det, der venter, mener både Olivier Schmitt og Claus Mathiesen.

- Krisen er først og fremmest et symbol på afslutningen af en æra. De strategiske partnerskaber, som blev udviklet efter Den Kolde Krig, er forbi, Asien er på vej op, og såvel USA som Rusland er modstandere af bindende aftaler, siger Olivier Schmitt.

Og det er netop en verdensorden, som især Europa har kæmpet imod siden afslutningen af anden verdenskrig.

- Historien om INF-traktaten fortæller i virkeligheden, at vi er på vej mod en multipolær verden med flere rivaliserende magter, der ligefrem bekæmper hinanden og dybest set ingen interesse har i internationale begrænsninger. INF er død, og det er endnu et symptom på en ny verdensorden præget af ustabilitet, vurderer Claus Mathiesen.

En ny aftale, hvor ledere fra USA, Rusland, Kina, Iran, Nordkorea og de andre atommagter sætter sig om forhandlingsbordet ligesom Reagan og Gorbatjov i 1980'erne, er med andre ord højst usandsynlig.

Traktaternes fald
INF-traktaten er blot den seneste i rækken af aftaler fra den kolde krig og tiden efter, som er lagt i graven. Her er fem af de andre:1 Forbud mod forsvarsskjoldeI 1972 enedes USA og Sovjetunionen om ABM-traktaten, der forbød landene at opbygge missilskjolde. Hvis en af supermagterne blev immun over for angreb fra den anden, ville det udløse endnu et (atom-)våbenkapløb. USA opsagde i 2002 ensidigt aftalen.2 58.000 færre våben i EuropaCFE-aftalen var en aftale mellem Nato og Warszawapagten, som gik ud på at skrotte i tusindvis af kampvogne, fly, helikoptere og artilleri efter Berlinmurens fald. I 1992 blev traktaten tilpasset tiden efter Sovjetunionens opløsning. Rusland opsagde aftalen i 2008.3 Den største af dem alleStart - Strategic Arms Reduction Treaty - blev underskrevet af USA og Sovjetunionen i 1991 og begrænsede begge landes lagre af atomsprænghoveder til 6000. Det var den største og mest omfattende nedrustningsaftale i historien og fjernede omkring 80 procent af verdens strategiske atomvåben. Traktaten udløb i 2009.4 Tillid og sikkerhedI 1990 underskrev medlemslandene i Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa Wien-dokumentet, som iværksatte en årlig udveksling af militære oplysninger og militære styrker fra Atlanten til Ural - blandt andet om øvelser og hændelser, som kunne føre til konflikt. Samarbejdet ophørte reelt med at fungere i 2014.5 En ny begyndelse eller ...?New Start er den seneste af de store nedrustningsaftaler mellem USA og Rusland. Den blev indgået i 2010 og sigter efter at halvere mængden af udstyr, der kan affyre atommissiler. Traktaten indeholder også bestemmelser om inspektioner. Aftalen udløber i 2021. Præsident Trump har betegnet dem som "en af adskillige dårlige aftaler, som Obama-administrationen forhandlede på plads".
Kina gør krav på store dele af Det Sydkinesiske Hav. Ganske vist har landet tabt en sag til Filippinerne ved Den Internationale Domstol i Haag, men det har ikke afholdt Kinas regering fra at opruste sin militære tilstedeværelse i havområdet og ligefrem bygge baser på kunstige øer. Foto: STR/AFP/Ritzau Scanpix
Kina gør krav på store dele af Det Sydkinesiske Hav. Ganske vist har landet tabt en sag til Filippinerne ved Den Internationale Domstol i Haag, men det har ikke afholdt Kinas regering fra at opruste sin militære tilstedeværelse i havområdet og ligefrem bygge baser på kunstige øer. Foto: STR/AFP/Ritzau Scanpix
Europa drog et lettelsens suk, da lederne af verdens to supermagter, den amerikanske præsident Ronald Reagan og generalsekretæren for Sovjetunionens kommunistparti Mikhail Gorbatjov, 8. december 1987 trådte frem for verdenspressen i Det Hvide Hus og underskrev en af de nedrustningsaftaler, der nu står for fald. Arkivfoto: Dennis Paquin/Reuters
Europa drog et lettelsens suk, da lederne af verdens to supermagter, den amerikanske præsident Ronald Reagan og generalsekretæren for Sovjetunionens kommunistparti Mikhail Gorbatjov, 8. december 1987 trådte frem for verdenspressen i Det Hvide Hus og underskrev en af de nedrustningsaftaler, der nu står for fald. Arkivfoto: Dennis Paquin/Reuters

Europa skælver - men skrottet missilaftale handler især om Kina

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce