Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Målinger: Macron øjner flertal i parlament forud for valg

Ifølge måling har den franske præsident, Emmanuel Macron, i midten, kun opbakning fra 45 procent af vælgerne. Endnu værre ser det ud for premierminister Edouard Philippe, til venstre. Alligevel ser det ud til, at et flertal i parlamentet er inden for rækkevidde for Macrons spirende parti.

Målinger: Macron øjner flertal i parlament forud for valg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Frankrigs nyvalgte præsident har brug for flertal i parlamentet, hvis han skal gennemføre sin politik.

Et flertal i parlamentet ser ud til at være inden for rækkevidde for den nyvalgte franske præsident, Emmanuel Macron, forud for parlamentsvalget i juni.

Det viser meningsmålinger torsdag.

Macron blev en sikker vinder ved præsidentvalget 7. maj og leverede dermed et alvorlig slag mod de etablerede partier, der skiftevis gennem årtier har haft regeringsmagten.

Men Macron har brug for et flertal i parlamentet, hvis hans spirende parti, La Republique en Marche, skal have mulighed for at gennemføre dets politik i det splittede land.

En måling fra OpinionWay/ORPI viser, at partiet vil få 27 procent af stemmerne i den første runde af valget til nationalforsamlingen 11. juni.

Målingen forudser, at Macrons parti vil sikre sig mellem 280 og 300 sæder i parlamentets underhus ved anden runde 18. juni. Der kræves 289 sæder for at opnå et absolut flertal.

To andre målinger viser, at Macrons parti vil få 32 procent af stemmerne ved første runde af valget. Dermed går partiet frem med henholdsvis tre og syv procentpoint sammenlignet med målinger foretaget 11. maj og 7. maj.

En fjerde måling viser imidlertid, at blot 45 procent af vælgerne har tillid til Emmanuel Macron som præsident. Endnu færre har ifølge målingen tillid til premierminister Edouard Philippe.

.