Mars-eventyr er i økonomiske problemer

Mars One-projektet kæmper for at få en investor til at redde projektet, så det kan sende mennesker til Mars og sende rejsen som realityshow. (Arkivfoto).

Mars-eventyr er i økonomiske problemer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Danskers tur til Mars med Mars One-projektet kan være i fare, efter projektet er løbet ind i pengeproblemer.

Det hollandske projekt Mars One, der vil sende mennesker til Mars, er kommet i økonomisk uføre.

Selskabet Mars One Ventures, der er den ene del af Mars One Group, er blevet erklæret konkurs, og der kæmpes nu for at få en investor ind og redde foretagendet.

Det skriver selskabet i en pressemeddelelse.

I samme meddelelse skriver direktøren i Mars One Group, Bas Lansdorp, at man er i kontakt med en investor, der skal redde projektet.

- De seneste måneder har der været samtaler med et investorfirma.

- Investorens og Mars Ones mål er at opnå enten en omgørelse af den administration, (som Mars One Ventures er placeret under, red.), eller genstarte på baggrund af en aftale med konkursboet, står der i pressemeddelelsen.

Hvis det lykkes Mars One at komme ud af sine økonomiske vanskeligheder, vil det fokusere sine kræfter på at gøre det muligt at leve på Mars.

Det vil til gengæld overlade selve rejsen til Mars til nogle "strategiske partnere", som Mars One netop nu leder efter.

Projektet om at sende mennesker til Mars har været beskrevet flere gange i medierne. Det blev stiftet i 2012 og har som grundtanke at sende selvtrænede astronauter til Mars, hvor de skulle slå sig ned og bygge kolonier.

Pengene til projektet skulle komme ved at sælge tv-rettighederne til reality-showet om de nye baser på Mars.

Feltet af kandidater var indskrænket til 100 personer - heriblandt den danske Christian Ohlendorff Knudsen.

Mars-eventyr er i økonomiske problemer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce