Nato bereder sig på verden med ny missiltrussel mod Europa


Nato bereder sig på verden med ny missiltrussel mod Europa

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

INF-traktaten er ved at falde, og de allierede i Nato skal i denne uge forberede sig på en mere farlig verden.

Uret tikker hastigt mod et endeligt farvel - senere i år - til en 30 år gammel traktat om våbenkontrol mellem Rusland og USA, hvilket ses som en åbenlys trussel mod Europa.

Rusland kan endnu nå at rette ind og overholde INF-traktaten, siger Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, efter at USA for nylig har taget skridt til at forlade aftalen, hvilket tager seks måneder.

Det skyldes, at Rusland ifølge USA og Nato med nye mobile missilsystemer på kanten af Europa ikke respekterer aftalen.

- Rusland har sidste chance for at komme ind på et ansvarligt spor. Vi opfordrer Rusland til at gøre dette, siger Stoltenberg.

Generalsekretæren leder onsdag og torsdag et møde mellem Nato-landenes forsvarsministre. På mødet vil de allierede tale om, hvad de kan gøre, hvis aftalen falder.

- Vi forbereder os på en verden uden INF. Vi vil drøfte, hvilke skridt vi kan tage, siger han.

Han understreger, at "Nato ikke vil indlede et nyt våbenkapløb" med Rusland.

INF-traktaten forbyder opstilling af mellemdistancemissiler på landjorden. Den blev indgået i slutningen af 1980'erne mellem USA og Sovjetunionen.

USA vil være ude af traktaten til sommer, hvis ikke Rusland tager skridt til at fjerne missiler af typen SCC-8, som ifølge amerikanerne falder inden for forbuddet i INF-aftalen.

Rusland nægter at have våben, der strider mod de fælles retningslinjer. Efter at have nægtet at have nye missiler, erkendte russerne for et par år siden, at de faktisk havde udviklet et nyt missil.

Nato bereder sig på verden med ny missiltrussel mod Europa

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce