Nordkorea har løsladt savnet australsk studerende

Alek Sigley er blevet løsladt efter at have været tilbageholdt i Nordkorea. (Arkivfoto)

Nordkorea har løsladt savnet australsk studerende

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En australsk studerende, som ikke lod høre fra sig i Nordkorea, er sluppet ud af landet med svensk hjælp.

En australsk studerende, som har været tilbageholdt i Nordkorea, er løsladt.

Det oplyser Australiens premierminister, Scott Morrison, torsdag ifølge flere medier.

- Tidligere denne morgen modtog vi besked om, at Folkets Demokratiske Republik Korea har løsladt Alek Sigley, og han har nu forladt landet sikkert, siger Morrison torsdag i det australske parlament, hvor han anvender det officielle navn for Nordkorea.

Det skriver avisen Sydney Morning Herald.

Torsdag i sidste uge berettede flere australske medier første gang, at en australsk studerende angiveligt var blevet anholdt i Nordkorea.

Fredag bekræftede den australske regering, at der var tale om 29-årige Alek Sigley.

Hans venner og hans japanske hustru havde flere dage forinden efterlyst ham, efter at han i længere tid havde været umulig at komme i kontakt med. Heller ikke på sociale medier gav han lyd fra sig.

Ifølge det sydkoreanske medie NK News befinder Alek Sigley sig nu i Kina. Senere torsdag rejser han til Tokyo i Japan.

NK News skriver, at Alek Sigley, der studerede på et universitet i Nordkoreas hovedstad, Pyongyang, tilsyneladende er blevet sat på fri fod og har fået lov til at rejse ud af Nordkorea, efter at en særlig udsending fra den svenske regering besøgte landet.

Oplysningerne bekræftes af Scott Morrison, som på vegne af Australien sender Sverige "en dybfølt tak" for at bidrage til Alek Sigleys frigivelse.

- Det her udfald viser værdien af diskret arbejde i kulisserne af embedsfolk med hensyn til at løse komplekse og følsomme konsulære sager i tæt samarbejde med andre regeringer, siger premierministeren ifølge Sydney Morning Herald.

Nordkorea har endnu ikke udtalt sig i sagen.

I 2017 døde den amerikanske studerende Otto Warmbier, efter at han havde siddet indespærret i Nordkorea i 17 måneder.

Warmbier blev anholdt i 2016 og fik en straf på 15 års hårdt arbejde for at have forsøgt at stjæle en propagandaplakat fra det hotel, han boede på.

Han vendte hjem til USA i koma og døde kort efter.

Det medførte, at USA indførte et forbud mod at rejse til Nordkorea for landets borgere.

Nordkorea har løsladt savnet australsk studerende

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce